Denne gang har vi fokus på, hvordan man skaber de bedste rammer for de mange nye elever, der efter sommerferien starter på deres nye liv på en gymnasial uddannelse. Vi har samlet en række titler fra databasen, der inspirerer og giver gode råd til arbejdet med at skabe den gode start. Vi præsentere desuden nye titler i databasen.
Hvad er det, der gør forskellen, når det kommer til valget af og overgangen til videregående uddannelse?Ane Qvortrup argumenterer for, at karrierevalg må forstås som et valg med tre dimensioner – der ikke bare er tale om et valg af karriere, men også et valg ift. identitet og faglighed. Forberedelsen hertil skal forstås som en samtidig dialog mellem elevens ønske om identitet, fag og faglighed samt videreuddannelse og karriere.
Artiklen tager udgangspunkt i en sammenligning af skrivekulturerne i dansk på folkeskole- og på gymnasieniveau, og udspringer af et større forskningsprojekt Faglighed og skriftlighed. En række elevers skriverbaner er studeret fra 9. klasse til 3.g, gennem forskellige fag.
Resultaterne har skabt ny viden om, hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og hvordan de udvikler deres skrivekompetencer i løbet af deres uddannelsesforløb.
Denne rapport præsenterer erfaringer og resultater fra forsknings-og udviklingsprojekter gennemført for Undervisningsministeriet fra sommeren 2013 til efteråret 2014.
Projektets formål er at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Desuden har et mål for projektet været, at styrke lærersamarbejde i de to uddannelsestrin.
Artiklen er baseret på observationer i tre 9.klasser. Den undersøger lærernes og elevernes praksis i forhold til udviklingen af elevernes skriftlige kompetencer.
Siden 1980’erne har pigerne domineret uddannelsessystemet. Det har skabt en bekymring for den gruppe drenge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dem, der i nogle sammenhænge kaldes for ’taberdrenge’. Men hvad med pigerne, er de alle sammen vindere? Og hvad er forklaringen på pigernes dominans? Det giver Mette Lykke Nielsen fra Center for Ungdomsforskning nogle bud på.
Rapporten samler op på en lang række uddannelsesinitiativer i grundskolen, i overgangen til og
på ungdomsuddannelserne samt på særlige tiltag og tilbud målrettet udsatte unge i f.eks. Ungdommens
Uddannelses-vejledning på jobcentre mm.
Afhandlingen sætter fokus på den gruppe af unge som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, trods den politiske indsats. Afhandlingen følger 9 uddannelsesmæssigt udsatte unge fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år og har gjort sig en række erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde.
Projektets intention er at give inspiration til nye tiltag, og de seks præsenterede cases skal ses som kilde til konkrete pædagogiske og didaktiske refleksioner med henblik på udvikling af en overgangsfaciliterende fagdidaktik og almen didaktik.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
I artiklen præsenterer Ellen Krogh forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed” og beretter om hvordan tre niendeklasser er blevet fulgt i overgangen fra grundskole til gymnasie.
Hvordan adresserer universiteterne overgangsproblematikken, når de nye studerende skal igang med at læse? Artiklen undersøger sammenhængen mellem faglige og sociale elementer af indslusningen på en naturvidenskabelig uddannelse.
Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Rapporten undersøger uddannelsesmønstre i Region Midtjylland. Den konkluderer at langt flere unge med en gymnasieuddannelse bag sig starter på en lang videregående uddannelse, hvis de bor i nærheden af et universitet. Og mange af de, der ikke bor i nærheden, fraflytter deres opvækstkommune, når de går i gang med en videregående uddannelse.
Artiklen tager fat i erfaringerne fra forsøgs- og udviklingsprojektet »Elevkompetencer og Studierefleksion«, som afprøvede foto-interviewmetoden som redskab i brobygningen mellem folkeskolen og gymnasiet.
This paper, first, explains theoretically how selection on unobserved variables leads to waning coefficients and, second, illustrates empirically how selection leads to biased estimates of the effect of family background on educational transitions.
Hvad laver de unge efter folkeskolen? Rapporten følger 1200 unge fra 8. klasse og to år fremover for at kortlægge, hvor de befinder sig.
Uddannelse betragtes i stigende grad som en vigtig forudsætning for at klare sig godt på det globale marked. I den forbindelse er det væsentligt at undersøge befolkningens adfærd i uddannelsessystemet efter de gymnasiale uddannelser. Denne forløbsanalyse viser, hvordan enkelte
studenterårgange bevæger sig i uddannelsessystemet.
I “Uddannelse på kryds og tværs” har vi søgt at dække behovet for en samlet oversigt over den uddannelsesstatistik, der produceres i Undervisningsministeriet. Publikationen indeholder statistiske oplysninger fra 1992 til 2001 samt fremskrivninger fra 2002 til 2011 for det ordinære uddannelsessystem (fra grundskolen til ph.d.). Kapitel 4 beskriver det gymnasiale uddannelsesområde.
I dette arbejdspapir vil vi fokusere på de unge mellem 17 og 25 år, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse og se på deres sociale baggrund samt deres uddannelses- og erhvervsmæssige erfaringer, forventninger, ønsker og drømme.