Generationsforskelle og berøringsangst spænder ben for den vigtige samtale om forskelsbehandling og privilegier på baggrund af etnicitet. Lærere mangler pædagogiske strategier til at håndtere diversitet i praksis.
De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet og skær ned på antallet af afleveringer, så der er tid til at lære af skriveprocessen, lyder rådet fra skriveforsker Ellen Krogh.
Brainstorm, energizer, ice breaker. I innovationens navn fokuserer mange gymnasier på nye måder at løse opgaver på. Men nytænkning er afhængig af relevant faglig viden, så fokusér mere på ’hvad’ end ’hvordan’, lyder det fra innovationsforsker Peter Hobel.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Denne rapport er resultatet af slutevalueringen af det første forsøg med en toårig hf-forsøgsordning for kursister med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole. Forsøget vedrører en klasse, der startede deres uddannelse i august 2010 og afsluttede den i juni 2012. Rapporten har særlig fokus på 2. år af uddannelsen, hvor delevalueringsrapporten, som blev offentliggjort i 2011, havde fokus på 1. år. Tilsammen udgør de to rapporter evalueringen af begge år på hf-forsøgsuddannelsen.
Artiklen redegør for et grundlagsproblem inden for det musikpædagogiske felt. intentionen er bl.a., at dette kan være oplæg til en komparativ diskussion, der kunne tages blandt fagfæller tilknyttet andre sanselig-æstetiske skolefag.
Fagdidaktikkens etablering og udvikling som akademisk studie- og forskningsområde i Danmark er kendetegnet ved en række forhold, som fletter sig ind i hinanden, men som på den anden side også kan anskues som særlige og til dels særskilte problemfelter. Dette belyses i artiklen, med særligt fokus på fag-pædagogik-relationen.
Afhandlingen omhandler lektielæsnings effekt på gymnasieelevers læring og stiller spørgsmålstegn ved det konstruktive ved at give eleverne lektier for.
Evalueringsrapporten vurderer stærke og svage sider ved teoretisk og praktisk pædagogikum i det almene gymnasium, og den ser på hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelsen af pædagogikum lever op til uddannelsens mål.