Artiklen har fokus på de politiske og diskursive betingelser for at udøve skoleledelse og på paradokserne i arbejdet med at kvalificere og professionalisere denne i forskning i skoleledelse.
Gymnasieskolerne herunder VUC’erne har i de senere år skulle forholde sig til en lang række kvalitetsreformer af forskellig karakter. Det skyldes, at der for indeværende hersker ikke-uenighed om, at kvaliteten i uddannelsessystemet skal forbedres. Spørgsmålet er så, hvad der skal forstås ved kvalitet? Hvem har definitionsretten herpå? Hvilken kvalitetsmæssig forbedring er der tale om?
De nordiske lande betragtes normalt som verdens mest succesfulde nationer,når det kommer til ligestilling. Men der er stadigvæk store uligheder på et område som skolernes ledelse, hvor der eksisterer en ubalance til mændenes fordel. Hvordan kan vi forklare det? Vores undersøgelse afslører bl.a. markante forskelle inden for de to køns strategier for karriereudvikling.
Undersøger, hvordan danske skoleledere arbejder med inklusion i målsætningen om at inkludere flere elever med særlige behov i folkeskolen. Studiet har også relevans for gymnasieskolernes arbejde med inklusion. Bemærk, at afhandlingen er skrevet på engelsk.