Rapporten samler op på erfaringerne fra 3. & 4. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2013-2014. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 2. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2011-2012. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Rapporten samler op på erfaringerne fra ni netværksprojekter, som alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Hvilke vanskeligheder har gymnasiefremmede unge i gymnasiet, og hvordan kan man hjælpe dem til bedre at klare udfordringerne? Artiklen bygger på et oplæg på Undervisningsministerens Sorø-møde i 2010.
I denne rapport sættes der fokus på elevernes baggrund på den 2-årige HF-uddannelse på Frederiksberg HF. Hensigten med rapporten er at beskrive elevernes baggrunde og livssituation samt belyse, hvorledes forskellige baggrunde kan påvirke elevernes trivsel og relation til deres uddannelse på HF Frederiksberg.
Teksten er kapitel 6 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet flyttes opmærksomheden til elevernes hjemme- og fritidsliv, herunder ikke mindst elevernes forvaltning af skolens kolonisering af livet uden for skoletiden i form af lektier og de prioriteringer, det er nødvendigt for eleverne at foretage.
Teksten er kapitel 5 i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. I kapitlet sættes fokus på elevernes oplevelser af lærerne og af hinanden som gymnasieelever. I kapitel 5 flyttes blikket til elevernes oplevelser af sociale relationer i klassen og på skolen, og hvilken betydning disse relationer har for elevernes oplevelser af at gå i gymnasiet.
Teksten er andet kapitel i bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem. Kapitlet handler om elevernes fortællinger om det faglige i gymnasiet. Hvordan oplever de fagene og kriterierne for, hvad det er, de skal kunne?
Teksten er indledningen til bogen “Når gymnasiet er en fremmed verden”, som undersøger hvorfor elever med en ikke-boglig baggrund klarer sig dårligere i gymnasiet end deres medstuderende fra bogligt stærke hjem.
Rapporten undersøger uddannelsesmønstre i Region Midtjylland. Den konkluderer at langt flere unge med en gymnasieuddannelse bag sig starter på en lang videregående uddannelse, hvis de bor i nærheden af et universitet. Og mange af de, der ikke bor i nærheden, fraflytter deres opvækstkommune, når de går i gang med en videregående uddannelse.
Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
Et kort resumé af resultater og anbefalinger fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede elever i gymnasiet.
The paper examines the participation in secondary and tertiary education of five cohorts of Danish males and females who were aged twenty starting in 1982 and ending in 2002.
Større rummelighed ville kunne mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne. Men er den pædagogiske ledelse på uddannelsesinstitutionerne tilstrækkeligt klædt på til at realisere dette mål, spørger artiklens forfatter, forsker Torben Pilegaard Jensen. Han efterlyser rummeligheden for at forhindre en polarisering i samfundet.
PISA-Longitudinal er navnet på en ny dansk forløbsundersøgelse med knap 5.800 unge født i 1984 eller 1985. Her samles interview- og registerdata om overgangen fra ung til voksen, som den former sig for unge, der er vokser op i et globaliseret videnssamfund.
Paperet stiller spørgsmålene: Hvem er de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og hvilke muligheder og barrierer er der for, at de kan komme i uddannelse eller få en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet?
Publikationen giver et overblik over uddannelsesniveauet og uddannelsesmønstrene for indvandrere/efterkommere og at sammenligne disse med den øvrige befolkning. Kapitel 6 præsenterer statistikkerne for ungdomsuddannelserne, herunder også de gymnasiale uddannelser.