Bogen undersøger styring og ledelse sker på ungdomsuddannelserne og afdækker sammenhængen med ungdomsuddannelsernes resultater.
Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne
Lotte Bøgh Andersen et al. (red.)Læs mere →
Bogen undersøger styring og ledelse sker på ungdomsuddannelserne og afdækker sammenhængen med ungdomsuddannelsernes resultater.
Rapporten analyserer styringsdimensionen de tre seneste gymnasiereformer – indholdsreform 2005, selvejereformen 2007 og nu overenskomsten 2013 – med henblik på at diskutere de muligheder og udfordringer, skolernes ledelser aktuelt står overfor.
Artiklen undersøger teamsamarbejdets positionering af lærerne i forbindelse med forventninger om større frihed og øget selvledelse samt den nye type styring, som følger med teamsamarbejde.
Rapporten undersøger hvordan en række skoler reagerer på implementeringen af en ny “postbureaukratisk” form for styring, som kendetegner gymnasieskolen idag.
Artiklen sætter lys på to aktuelle eksempler på strategier, som ledere i gymnasiet vil bruge for at skabe sig handlerum på de nye betingelser, gymnasie- hhv. selvejerreformen har opstillet, og på de diskurser, lederne trækker på for at skaffe disse strategier politisk legitimitet.
fortæller historien om, hvordan danske kommuner igennem de sidste 40 år langsomt har tildelt den enkelte skole organisatorisk selvstændighed og højere grad af selvledelse. Afhandlingen bidrager samtidig til studiet af moderne velfærdsledelse.
De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen.
Rapporten er anden delrapport i et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) over tre år følger en række hhx-, htx- og stx-skolers arbejde med studieområdet hhv. almen studieforberedelse (AT).
Denne artikel sætter fokus på begrebet evaluering, som det optræder i reformens styringsdokumenter, og stiller spørgsmålet om, hvilken form for viden, de nye evalueringsprocedurer skaber, hvilke magtrelationer, de repræsenterer, og hvilke muligheder for gymnasielærernes professionalisering, de rummer.