I interviewet fortæller forskerne Tina Høegh og Marie Ryberg om den svære tværfaglighed, som efter 2005-reformens krav om øget fagligt samspil har været en stor udfordring for både lærere og elever.
På baggrund af en analyse og vurdering af didaktiske udfordringerne, der opstår for AT-faget, har rapportens forfattere udviklet en videnskabelig basismodel, som kan danne ramme for elevernes AT-projekter. Formålet med den videnskabelige basismodel er at konkretisere den videnskabelige metode for eleverne.
Artiklen stiller spørgsmålet, hvorvidt man kan oversætte eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden. Dette er en mulighed, men det betyder næppe, at det vil kunne lade sig gøre i alle tilfælde. Det må være en forudsætning for rekontekstualiseringen, at der kan etableres en tværdisciplinær distinktion, der muliggør den nødvendige rekonstruktion.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i denne rapport en undersøgelse af hvordan skoler der udbyder hhx, htx og stx har grebet opgaven med at organisere teamsamarbejdet an.
Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Artiklen diskuterer hvordan elevers generelle livsforhold påvirker deres indstilling til den gennemgående tværfaglighed, som efter reformen i 2005 har gennemsyret gymnasieskolens arbejdsformer.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.
Er det muligt at have tværfaglighed mellem fagene matematik og historie? I artiklen undersøger Kasper Bjering Jensen hvor ofte denne kombination forekommer og i forlængelse heraf også, hvordan man udvikler redskaber som kan hjælpe et sådant fagligt samspil på vej.
Mette Andresens kommentar til artiklen “Tværfaglige samspil mellem matematik og historie”. Bragt i MONA, 2010 (1).
Rapporten undersøger lærerrollerne efter gymnasiereformen i 2005. Et særligt fokus lægges på 4 temaer, nemlig organisering og ledelse, fagenes didaktik, brugen af IT og endelig samspillet mellem fagene.
I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Med gymnasiereformen blev kravet om tværfaglighed i gymnasieskolen styrket, men hvordan inddrager man matematik i en kombination med andre fag? Artiklen præsenterer en række positioner i forskningen i matematikkens didaktik og dens samspil med andre fag. På baggrund heraf udvikles et koncept for matematikkens samspil med andre fag bestående af tværfaglige kompetencer som den konceptuelle ramme og en didaktisk model hvor samspillet opfattes som en iterativ bevægelse mellem (1) horisontal sammenkædning af fagene og (2) vertikal strukturering i fagene.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
Jens Dolins kommentar til Bjarke Skipper Petersen og Jens Højgaard Jensens kommentar i MONA, 2007 (3).
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvilke karakteristiske strategier gymnasielærere anvender i forbindelse med deres forpligtende tværfaglige samarbejde i grupper, og hvordan kan de forstås? Hvilken betydning vil disse strategier kunne få for gymnasieskolens arbejdsmiljø i fremtiden?