Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
I denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Afhandlingen stiller spørgsmålet om hvordan begrebet om almendannelse har kunnet bevare sin funktion i over 150 år. Hovedtesen er, at brugen af almendannelse har præget den gymnasiale udvikling i en særlig dansk retning, og at det derfor er vigtigt at kende begrebets historiske funktioner – ikke mindst i den aktuelle reformproces.
Dansk skolemuseum markerer hundredeåret for den højere almene skolelov af 1903 som dermed skabte en helhed i det danske undervisningssystem med mellemskolen som bindeled mellem grundskole og gymnasium. Museumsdirektør Keld Grinder-Hansen redegør for den historiske baggrund for museets udstilling, samt dens mål.
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Et fattigt, enevældigt samfund måtte nødvendigvis centralisere kontrollen med studentereksamen, men i takt med det danske samfunds materielle vækst og demokratisering var det både muligt og hensigtsmæssigt at udvikle eksamensformer, der var decentrale og samtidig nært knyttede til undervisningen.
Nærværende publikation handler om tallene i de 150 år. Den giver et overblik over udviklingen i det danske uddannelsessystem fra 1848 til 1998.