Artiklen tager fat i den forandring der har fundet sted i skoleundervisningens formål. Kirsten Drotner sporer denne forandring fra 18tallets udenadslære til vor tids tanker om den selvstændigt lærende og omstillingsberedte elev.
I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
Arbejdspapiret undersøger sammenhængen mellem eksamensformer, arbejdsformer og læringsformer. En væsentlig pointe er at nye arbejdsformer ikke kan indføres uden at være forbundet med nye eksamensformer.
Artiklen forsøger at forklare hvorfor argumenter for at naturvidenskaber en uundværlig del af humanistiske uddannelser, opstod i slutningen af 1950’erne. Derudover vil den vurdere hvorvidt de stod i modstrid til den udvikling som rent faktisk fandt sted – specielt i gymnasiets fysikundervisning.
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Artiklen rejser diskussionen om, hvordan faget billedkunst kan tilrettelægges, så flest mulige elever får maksimalt udbytte af det. Den kreative, frie udfoldelse er i følge artiklens forfatter kun interessant for klassens få potentielle kunstnere. Hvordan kan de andre i klassen lære noget fornuftigt?