En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 2 af 2.
Jørn Madsens kommentar til Marianne F. Mortensens “Museumsmekanismer: optimering af forholdet mellem udstillingsdesign og -udbytte” som blev offentliggjort i MONA, 2010, 4.
Jeppe Bundsgaards kommentar til artiklen “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning” i MONA 2011 (1).
Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.
Hvordan benytter man bedst fortællinger til undervisning og formidling på museer? I denne artikel stiller Mette Boritz skarpt på de teknikker, der er blevet benyttet på Nationalmuseet og fremhæver fordele og ulemper ved disse.
En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 1 af 2.
Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.
Marianne F. Mortensen ser et behov for fokuseret forskning i spørgsmålet om hvordan forholdet mellem den lærende og museers læringsmiljøer kan optimeres. I artiklen udvikler hun med udgangspunkt i begrebet prakseologi, et redskab som kan bruges både deskriptivt som et analyseværktøj og normativt som et designværktøj i arbejdet med læring på museer.
Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).
Allan L. Winthers kommentar til Marianne Foss Mortensens artikel “Kan opgaveark bygge bro mellem museum og skole?” i MONA, 2008, 1
Hvilke type opstillinger stimulerer bedst elevernes læring ved besøg på et teknik- og naturvidenskabscenter. Artiklen gennemgår en undersøgelse af en 1.g-klasses oplevelser under et besøg på Experimentarium. Der præsenteres resultater baseret på 75 elevers udpegning af tre favorit-opstillinger. Både piger og drenge udviser et stort engagement og berøres affektivt i interaktion med “jeg-orienterede” opstillinger der er let tilgængelige, åbne, bodyon og overraskende