Udsatte unge, aktivering og uddannelse – Dømt til individualisering

Afsættet i arbejdet med denne afhandling er tendensen til individualisering på individ- og institutionsniveau. Denne dobbelthed rejser følgende spørgsmål som vil danne udgangspunkt for afhandlingens forskellige dele og den samlede problemstilling: 1. På hvilken måde er der tale om en institutionel individualisering i tiltagene over for de udsatte unge såvel generelt som konkret på to udvalgte aktiveringsprojekter? 2. Hvordan oplever og reagerer de unge på denne individualisering som den manifesterer sig og produceres på aktiveringsprojekterne? 3. Lever aktiveringsprojekterne op til deres målsætning om at afklare de unges situation med henblik på integration i enten uddannelse eller arbejde, og hvad karakteriserer i den forbindelse de unges samspil med projekterne? 4. Hvilke konsekvenser får tendensen til individualisering for de unges orienteringer i relation til uddannelse og arbejde som horisont for den aktivering, de befinder sig i?