UDVIKLING AF MATEMATIKUNDERVISNING – HVAD SKAL DER TIL?
Konference med Paul Cobb m.fl.
Programmet i printvenlig version.
Hvordan udvikler vi kvaliteten af matematikundervisningen i Danmark? Hvilken rolle spiller matematikvejledere, fagteams, ledelse og uddannelsespolitik i udviklingen af matematikundervisningen – og hvordan kan de mange faktorer indgå i et konstruktivt samspil?
Den verdenskendte amerikanske uddannelsesforsker og matematikdidaktiker Paul Cobb har gennem de seneste ti år stået i spidsen for et af verdens største empirisk baserede forskningsprojekter om, hvordan man bedst udvikler kvalitet i matematikundervisning on a large scale, det såkaldte MIST-projekt.
På konferencen præsenterer professor Paul Cobb og to af hans forskningskolleger, Erin Henrick og Kara Jackson deres vigtigste forskningsresultater – og diskuterer dem i en dansk kontekst.
Om eftermiddagen sætter vi fokus på udvikling af matematikundervisning i en dansk/nordisk sammenhæng. Det sker i to parallelle sessioner – en for grundskolen og en for den gymnasiale sektor.
Konferencen er relevant for matematikvejledere, fagteams, fagledere, matematiklærere, skole- og uddannelsesledere, pædagogiske konsulenter og andre, der arbejder med udvikling af matematikundervisning.
Konferencen er arrangeret af Gymnasieforskning.dk, DPU og KiDM (Kvalitet i Dansk og Matematik).
Tid og sted:
16. maj, kl. 9.30 – 16.00
DPU, Emdrup, Tuborgvej 164, Festsalen.
Pris:
kr. 975 eks moms
(Fuldtidsstuderende kr. 450 inkl moms – mod fremvisning af gyldigt studiekort)
Gå til tilmelding:
Almindelige deltagere: http://www.trippus.net/udviklingmatematikdeltagere
Studerende: http://www.trippus.net/udviklingmatematikstuderende
(Tilmelding foregår hos UCL, der er en del af KiDM-konsortiet)
Program:
Kl. 9.00 – 9.30
Indregistrering og kaffe
Kl. 9.30 – 12.30
Udvikling af matematikundervisning – hvad skal der til?
Paul Cobb, Kara Jackson og Erin Henrick vil i deres oplæg sætte fokus på:
The teacher learning subsystem
Udvikling af matematikundervisning gøres ikke alene, men sker bedst i et sammenhængende system af flere faktorer. Forskerne præsenterer deres samlede Theory of Action og bud på et teacher learning subsystem. Hvad kendetegner et sådant udviklingssystem – og hvordan understøtter man det bedst gennem ledelse og uddannelsespolitik?
Math-coaches. On-the-ground support for teacher development
Matematikvejledere spiller en central rolle i udvikling af matematikundervisningen. Hvad skal de vide og kunne og hvilken organisatorisk kontekst skal de indgå i, for at kunne gøre en forskel?
The development of equitable instructional practices
Matematik og elever med forskellige forudsætninger. Hvad kendetegner matematikundervisning, der er tilgængelig for elever med vidt forskellige forudsætninger – og hvordan udvikler vi den?
Kl. 12.30 – 13.30
Frokost
Om eftermiddagen sætter vi fokus på udvikling af matematikundervisning i en dansk/nordisk sammenhæng. Det sker i to parallelle sessioner – en for grundskolen og en for den gymnasiale sektor.
Session I: Udvikling af matematik i grundskolen
Kl. 13.30 – 14.30
Det svenske ´matematikløft´
Oplæg og diskussion ved Peter Nyström, Direktør for Nationellt Centrum för Matematikutbildning
Kl. 14.30 – 14.45
Kaffe
Kl. 14.45 – 15.45
Paneldebat
Paneldebat med repræsentanter fra DLF, Skolelederforeningen samt folketinget
Kl. 15.45 – 16.00
Afsluttende bemærkninger
Session II: Udvikling af matematik i de gymnasiale uddannelser
Workshop med oplæg og diskussion. Workshoppen er udviklet i samarbejde med Matematiklærerforeningen for Gymnasiet og HF.
Med afsæt i forskning og praksiserfaringer undersøger og diskuterer vi, hvordan vi udvikler matematikundervisningen i gymnasiet – og hvilke organisatoriske rammer og ledelse det kræver.
Kl. 13.30 – 14.45
Er undersøgelsesbaseret matematikundervisning en del af svaret på overgangsproblemer og undervisningsdifferentiering – og hvordan kan den realiseres i gymnasiet?
Oplæg og diskussion ved Britta Eyrich Jessen, post.doc ved Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og tidligere gymnasielærer.
Kl. 14.45 – 15.00
Kaffe
Kl. 15.00 – 16.00
Udvikling og ledelse – fra modspil til samspil
Hvilken rolle kan fagteams og faggrupperepræsentanter spille i udviklingen af matematikundervisningen? Og hvad kræver det af relationen til skolens ledelse?
Oplæg og diskussion ved Morten Olesen, næstformand i Matematiklærerforeningen for Gymnasiet og HF og vicerektor ved Egedal Gymnasium og HF.