Formålet med dette litteraturstudium er at bidrage til et vidensgrundlag for arbejdet med en national naturvidenskabsstrategi. Litteraturstudiet dækker pædagogisk/didaktisk forskning inden for STEM- området (Science, Technology, Engineering, Mathematics) med fokus på de naturfaglige/- videnskabelige fagområder i dagtilbud og uddannelsessystemet.

I litteraturstudiet samles, analyseres og syntetiseres erfaringer om indsatser, metoder og strategier, der …

  1. styrker STEM-undervisningen med henblik på elevers læring
  2. udvikler pædagogiske/didaktiske kompetencer hos STEM-undervisere og pædagoger
  3. udvikler elevers motivation og interesse for STEM
  4. styrker personalisering i undervisning – ved at understøtte forskellige børne- og

    elevgrupper.

Datagrundlaget for litteraturstudiet er primært enkeltstående nordiske forskningsbidrag (med fokus på empirisk forskning) og engelsksprogede meta-reviews, forskningssynteser og forskningskortlægninger.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Undervisning og læring i STEM
Forfatter: Jan Alexis Nielsen, Nina Waaddegaard, Jens Dolin & Jesper Bruun
Institution: Institut for naturfagenes didaktik, Københavns Universitet
Udgivelse: Litteraturstudium til arbejdet med en national naturvidenskabsstrategi, s. 19-49
Genre: forskningsrapport
Omfang: 30
Årstal: 2017