Evaluering af Projekt Grøn Generation. Afsluttende rapport 2017

Olga Trolle

I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 60 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Slutrapport. Udvikling, test og validering af QTI-spørgsmål i en dansk gymnasiekontekst

Lea Lund & Rolf Lyneborg Lund

Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 267 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Lærererfaringer og gode råd. Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet – et aktionsforskningsprojekt

(red.) Lea Lund & Mette Boie

Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.

Genre: bog | Omfang: 103 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Baggrundsraport. Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet – et aktionsforskningsprojekt

Lea Lund & Mette Boie

Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 166 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Theory into practice: situated reflection in product-oriented courses

Christian Dalsgaard

Artiklen stiller skarpt på, hvordan eleverne reflekterer over teoretiske koncepter i det praktiske arbejde. Christian Dalsgaard tager afsæt i ni produktionsorienterede forløb og afklarer blandt andet flere faser af elevaktivitet, som får indflydelse på elevers refleksion og læring.
practical work. To study students’ possible coupling of theory and practice, a total of
nine product-oriented courses in upper secondary education (in Denmark) were chosen
for empirical studies. All courses were product-oriented in the sense that the outcome
of student work was a concrete product

Genre: artikel | Omfang: 17 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Dialog giver nuanceret syn på verden

Geir Skeie

I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi. Det har blandt andet gjort undervisningen mere personlig for eleverne og betydet, at flere holdninger er kommet til udtryk, fortæller forskere og undervisere.

Genre: formidlingsartikel | Omfang: 6 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Opråb: Du er produktet på nettet

Vincent F. Hendricks & Mads Vestergaard

Vær påpasselig med hvad du skænker din dyrebare opmærksomhed og personlige information næste gang du er på internettet – og det er vi stort set hele tiden. Det er anbefalingen fra Vincent Hendricks og Mads Vestergaard. De gør opmærksom på, at du betaler med dit indhold, når du benytter dig af ‘gratis’ platforme som facebook, google og gmail.

Genre: formidlingsartikel | Omfang: 2 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Undervisning og digitale medier – Distraktion, koncentration og engagement

Michael Paulsen & Jesper Tække

En tysklærer siger: “Jeg havde nogle elever i dag, som sad og lavede alt mulig andet eller var helt passive, mens vi skulle høre en tysk sang. Ergo blev alle bedt om at twitte alle de tyske ord, som de opsnappede. Det hjalp på aktivitetsniveauet”. Forskerteamet Paulsen og Tække peger på de positive muligheder sociale medier giver til elevers læring i undervisningen. De peger på et nyt niveau i undervisning, hvor det bliver muligt at inddrage en 3. part – nemlig forfattere, erhvervsfolk, politikere osv.

Genre: artikel | Omfang: 22 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Professionel udvikling for naturfagslærere – tematiseret med data fra KiU og QUEST

Birgitte Lund Nielsen & Lars Brian Krogh

De professionelle udviklingsprojekter KiU og QUEST analyseres i et tværgående perspektiv for karakteristiske oplevede udbytter, udfordringer og muligheder for professionel læring. Analyse viser at erfaringsudveksling med kolleger fremhæves på tværs af modeller. KiUlærere fremhæver desuden øget selvtillid i samspil med elever og kolleger, foranlediget af den formelle uddannelse i undervisningsfaget.

Genre: artikel | Omfang: 19 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved at forene fagmål og innovation i biologiundervisning

Niels Bonderup Dohn & Nanna Johanne Aude

Hvordan forener man innovation og faglig fordybelse i gymnasiets biologiundervisning? Denne artikel omhandler et forskningsprojekt der havde til hensigt at undersøge dette spørgsmål nærmere. Med udgangspunkt i design‑based research blev et forløb om biomimicry afprøvet i tre gentagne, systematiske gennemløb. Resultaterne viser at det kan lade sig gøre at forene fagmål og innovation, men at balancen let forskydes.

Genre: artikel | Omfang: 18 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Det samme eller helt forskelligt?

Lone Krogsgaard Svarstad & Lars Ulriksen

Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.

Genre: artikel | Omfang: 8 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Karrierelæring og overgang til videregående uddannelser

Ane Qvortrup & Hanne Fie Rasmussen

Hvad er det, der gør forskellen, når det kommer til valget af og overgangen til videregående uddannelse?Ane Qvortrup argumenterer for, at karrierevalg må forstås som et valg med tre dimensioner – der ikke bare er tale om et valg af karriere, men også et valg ift. identitet og faglighed. Forberedelsen hertil skal forstås som en samtidig dialog mellem elevens ønske om identitet, fag og faglighed samt videreuddannelse og karriere.

Genre: forskningsrapport | Omfang: 63 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Angst, sorg og fraværsprocenter

Ditte Alexandra Winther-Lindqvist

Ditte Winther-Lindqvist har særligt fokus på lærerens rolle, når unge elever oplever at have alvorlig sygdom tæt inde på livet. De unge oplever at stå i et ulideligt dilemma mellem skole- og familieliv og det hjælper, konkluderer Ditte Winther-Lindqvist, at læreren er opmærksom på den unges hjemmesituation og spørger ind til eleven.

Genre: formidlingsartikel | Omfang: 2 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Tema: På sporet af den digitale dannelse

Camilla Mehlsen, Maj Juni, Marie Preisler

I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

Genre: Formidlingsartikel | Omfang: 17 sider | Årstal: 2017

Læs mere