I Projekt Grøn Generation skulle 2 koordinatorer fra hver af 10 kommuner udvikle en UBU-fremmestrategi over en periode på 3 år. Evalueringen havde fokus på kommunernes proces og på hvilke forandringer, der blev skabt i kommunerne gennem arbejdet med UBU-fremmestrategien.
Slutrapporten udgør en del af “Relationskompetence og Klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet), som validerer og afprøver spørgeskemaet QTI (questionnaire on teacher interaction) i en dansk sammenhæng. Spørgeskemaet er en kvantitativ måling af interpersonel adfærd.
Læringserfaringsbogen fra projektet “Relationskompetencer og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) indeholder to dele. I den første del præsenterer forskningsleder, Lea Lund, den teoretiske og metodiske ramme for projektet. I bogens anden del deler ROK-projektets lærere ud, af deres erfaringer fra projektet og giver gode råd til andre gymnasielærere.
Denne baggrundsrapport fremlægger de kvalitative data i “Relationskompetence og klasseledelse i gymnasiet” (ROK-projektet) og er således yderst datatung. Nærværende rapport udgør baggrunden for erfaringsopsamlingsrapporten. Herved gives læseren et indgående blik i projektet i sin helhed både dybde og breddemæssigt. Man kan med fordel læse erfaringsopsamlingsrapporten, hvis man blot søger et kort overblik, og så evt. herefter dykke ned i denne dybdegående baggrundsrapport.
Artiklen stiller skarpt på, hvordan eleverne reflekterer over teoretiske koncepter i det praktiske arbejde. Christian Dalsgaard tager afsæt i ni produktionsorienterede forløb og afklarer blandt andet flere faser af elevaktivitet, som får indflydelse på elevers refleksion og læring.
practical work. To study students’ possible coupling of theory and practice, a total of
nine product-oriented courses in upper secondary education (in Denmark) were chosen
for empirical studies. All courses were product-oriented in the sense that the outcome
of student work was a concrete product
Forskerne Ellen Krogh, Torben Spanget Christensen og Ane Qvortrup fremlægger de områder, de vurderer, er relevante for fokusområdet: overgang i progression, som skal indgå i følgeforskningsprogrammet tilknytter gymnasiereformen 2017.
Når unge cirkulerer såkaldte ’nudes’ digitalt, markerer det en ny tendens i forhandlingen af, hvad køn skal betyde som socialt ordensskabende princip. Professor Dorte Marie Søndergaard fortæller om fænomenet og efterlyser en større forskningsmæssig indsats på feltet.
I et interview til magasinet Gymnasieforskning stiller forsker Christian Dalsgaard skarpt på en anden vinkel på elevers brug af sociale medier. Han fremhæver de positive muligheder i elevdrevne facebookgrupper til deling af studierelevant materiale.
I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi. Det har blandt andet gjort undervisningen mere personlig for eleverne og betydet, at flere holdninger er kommet til udtryk, fortæller forskere og undervisere.
Vær påpasselig med hvad du skænker din dyrebare opmærksomhed og personlige information næste gang du er på internettet – og det er vi stort set hele tiden. Det er anbefalingen fra Vincent Hendricks og Mads Vestergaard. De gør opmærksom på, at du betaler med dit indhold, når du benytter dig af ‘gratis’ platforme som facebook, google og gmail.
En tysklærer siger: “Jeg havde nogle elever i dag, som sad og lavede alt mulig andet eller var helt passive, mens vi skulle høre en tysk sang. Ergo blev alle bedt om at twitte alle de tyske ord, som de opsnappede. Det hjalp på aktivitetsniveauet”. Forskerteamet Paulsen og Tække peger på de positive muligheder sociale medier giver til elevers læring i undervisningen. De peger på et nyt niveau i undervisning, hvor det bliver muligt at inddrage en 3. part – nemlig forfattere, erhvervsfolk, politikere osv.
Steen Beck undersøger selvdannelse i ungdomskulturer med afsæt i den populære og aktuelle tv-serie Skam. I artiklen slår han ned på hvordan serien tematiserer forholdet mellem individ og gruppe i et dannelsesperspektiv.
De professionelle udviklingsprojekter KiU og QUEST analyseres i et tværgående perspektiv for karakteristiske oplevede udbytter, udfordringer og muligheder for professionel læring. Analyse viser at erfaringsudveksling med kolleger fremhæves på tværs af modeller. KiUlærere fremhæver desuden øget selvtillid i samspil med elever og kolleger, foranlediget af den formelle uddannelse i undervisningsfaget.
Hvordan forener man innovation og faglig fordybelse i gymnasiets biologiundervisning? Denne artikel omhandler et forskningsprojekt der havde til hensigt at undersøge dette spørgsmål nærmere. Med udgangspunkt i design‑based research blev et forløb om biomimicry afprøvet i tre gentagne, systematiske gennemløb. Resultaterne viser at det kan lade sig gøre at forene fagmål og innovation, men at balancen let forskydes.
Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.
Hvad er det, der gør forskellen, når det kommer til valget af og overgangen til videregående uddannelse?Ane Qvortrup argumenterer for, at karrierevalg må forstås som et valg med tre dimensioner – der ikke bare er tale om et valg af karriere, men også et valg ift. identitet og faglighed. Forberedelsen hertil skal forstås som en samtidig dialog mellem elevens ønske om identitet, fag og faglighed samt videreuddannelse og karriere.
Ditte Winther-Lindqvist har særligt fokus på lærerens rolle, når unge elever oplever at have alvorlig sygdom tæt inde på livet. De unge oplever at stå i et ulideligt dilemma mellem skole- og familieliv og det hjælper, konkluderer Ditte Winther-Lindqvist, at læreren er opmærksom på den unges hjemmesituation og spørger ind til eleven.
I temaet kan man blandt andet læse, at den digitale dannelse skal lægges ind i curriculum i gymnasiet. Det er nemlig den bedste vej til at rette op på internettets slagsider som fake news og digital mobning, mener filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
Kraftfulde regneprogrammer betyder, at eleverne i nogle tilfælde kan lave matematiske udregninger uden at forstå matematikken bag. Det giver didaktiske udfordringer for lærerne, vurderer Professor Morten Misfeldt.