Der er ingen nævneværdige forskelle at finde på gymnasieelever som er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. Det er den umiddelbare konklusion fra uddannelsesforsker Ane Qvortrup. Forsker Bolette Moldenhawer slår på, at vi burde bruge tiden på, hvad der sker i interaktionen mellem unge, i stedet for at tale om, at der er mange indvandrere i klasserne.
Rapporten undersøger hvilke erfaringer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund gør, når de bevæger sig igennem det danske uddannelsessystem.
Center for Ungdomsforsknings bog om unge nydanskere i Danmark. Især kapitel 6 beskæftiger sig med disse unge i uddannelsessystemet bl.a. i gymnasiet og hf.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Artiklen diskuterer resultater fra et forskningsprojekt om gymnasiefremmede med særligt henblik på vanskelighederne med at forstå det sprog som bruges i gymnasiet. Gymnasiefremmedes vanskeligheder har på mange måder paralleller til de problemer, elever med et andet modersmål end dansk møder i skolen.
I artiklen tager Mons Bissenbakker Frederiksen fat i skævheder i skolen. Disse skævheder ses når piger klarer sig bedre end til drenge, og etnisk danske elever klarer sig bedre end de tosprogede.
Rapporten undersøger, hvordan de treårige gymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx), studentereksamen (stx) og højere handelseksamen (hhx), forholder sig til de tosprogede elever på skolen. Det undersøges hvilke strategier og tiltag der støtter de tosprogede elever i at gennemføre en gymnasial uddannelse med gode resultater samt hvordan skolerne kan skærpe deres strategier og tiltag yderligere så de tosprogede elever får den nødvendige støtte.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
Publikationen giver et overblik over uddannelsesniveauet og uddannelsesmønstrene for indvandrere/efterkommere og at sammenligne disse med den øvrige befolkning. Kapitel 6 præsenterer statistikkerne for ungdomsuddannelserne, herunder også de gymnasiale uddannelser.