Vejen til en gymnasieskole, der giver alle elever lige muligheder for at deltage, lære, udvikle sig og blive dannede, går gennem lærernes undervisning. Der er meget at hente ved at tænke inklusion ind i de enkelte fag, fortæller inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen.
Der er ingen nævneværdige forskelle at finde på gymnasieelever som er født i Danmark og deres kammerater, som er kommet til senere. Det er den umiddelbare konklusion fra uddannelsesforsker Ane Qvortrup. Forsker Bolette Moldenhawer slår på, at vi burde bruge tiden på, hvad der sker i interaktionen mellem unge, i stedet for at tale om, at der er mange indvandrere i klasserne.
Ulla Højmark Jensen og Arnt Vestergaard Louw stiller skarpt på grundbegreberne i IBE og vurderer mulighederne for, om denne type undervisning og læringsmiljø kan understøtte et mere inkluderende læringsmiljø på tværs af baggrund og skolemæssig erfaring.
Forsker Lea Lund Larsen belyser, hvordan lærere på VUC håndterer og oplever den påtvungne inklusionsramme.
Hun illustrerer, hvordan VUC’s klasserum fordrer konstant undervisningsdifferentiering og variation i metoder, hvor lærerne påtager sig divergerende roller i bestræbelserne på at opfylde de mange behov.
Rapporten samler op på erfaringerne fra 3. & 4. runde af i netværks- og analyseprojekter fra perioden 2013-2014. Alle var en del af projektet “Gymnasiefremmede elever”. Projektet er en samarbejde mellem Institut for Naturfagenes Didaktik, Undervisningsministeriet og en lang række gymnasier.
Denne artikel peger på, at den kritiske pædagogik, der bar de store gymnasieforsøg i 1980’erne med tværfaglighed, projektarbejde og anvendelsesorientering, var en væsentlig inspiration bag reformen i 2005. Den stiller spørgsmålet om hvilken rolle de pædagogiske intentioner om frigørelse og social forandring spiller i en gymnasieskole i dag, hvor frigørelse er blevet til fastholdelse, og hvor eleverne legalt sorteres socialt.
12 udviklingsprojekter har sat fokus på at afprøve initiativer og tiltag, der kan styrke klasserumskultur og fraværsbekæmpelse.
Erfaringerne fra 12 udviklingsprojekter peger på en række tværgående pointer og fokusområder, som er centrale for arbejdet med at skabe og styrke klasserumskulturer, der kan inkludere og engagere alle elever.
Der er mange forskellige typer af kursister på hf og VUC, og det er langtfra dem alle, der lever op til idealet om en hf-elev. Det kan man enten slå dem i hovedet med eller man kan indrette undervisningen og hf efter det. Lektor Steen Beck taler for det sidste og tager hul på dramaet om,
hvor langt man kan og skal gå kursister og elever i møde i fremtidens hf.
In this article I will discuss the following three questions: 1) How can we conceptualize “intercultural education”? 2)How is intercultural education carried out in practice in the Danish upper
secondary school? 3) What are the requirements for the further development of intercultural
education?
Gymnasieforsker Susanne Murning forklarer i dette interview hvordan gymnasiekulturens skjulte dynamikker favoriserer bestemte typer elever og hvorfor det er nødvendigt at vi gør op med denne tendens.
Rapporten undersøger, hvad der sker, når lærere arbejder aktionsanalytisk med deres lærergerning og lærerpraksis med udgangspunkt i de sociale inklusions-/eksklusionsproblemstillinger, der blev beskrevet i den tidligere udgivne rapport ‘Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC’
Rapporten undersøger forskelle i drenges og pigers måde at tage en ungdomsuddannelse på. Den viser blandt andet at drenge har en mere afslappet og uovervejet indstilling, mens piger oftere reflekterer og bekymrer sig. Begge dele er problematiske og kræver en justering i undervisningen for at optimere elevernes udbytte og muligheder.
Undersøgelsen giver et indblik i, hvad det er, der skaber forskelle i gymnasiet – og hvad der sker mellem eleverne både fagligt og socialt. Og tilsyneladende viser det sig, at jo mere man i gymnasiet holder fast i, at ’nu er det elevernes eget valg og eget ansvar’, jo mere bliver de grupperet efter, hvor de kommer fra, og hvad de har med sig.
Bogen analyserer elevers erfaringer med gymnasielivet med et særligt fokus på de ‘gymnasiefremmede’ elever, der har særlige vanskeligheder med gymnasiet. Bogen giver endvidere konkrete anbefalinger til, hvordan der skabes bedre muligheder for fagligt udbytte, især for de gymnasiefremmede elever.
Seks forskningscirkel-deltagere introducerer i dette inspirationshæfte deres “inkluderende undervisningsmetoder” – til gensidig inspiration.
I rapporten undersøger Dion Rüsselbæk Hansen hvordan personalet og ledelsen beskriver medarbejderindflydelse og kommunikation på Gefion Gymnasium. Den fokuserer på hvordan de forskellige aktører forholder sig til deres roller og diskuterer de mulige konsekvenser heraf.
Slutevaluering af forsøg med treårige gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom på Høje Taastrup og Paderup Gymnasium med fokus på blandt andet gennemførselsgrad, støtte, eksamensresultater og videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Undersøgelsen omfatter studenter fra de tre-årige gymnasiale uddannelser. Rapporten belyser sammenhængen mellem studenternes sociale baggrund og deres gymnasiekarakterer og ser på, hvor vidt studenternes sociale baggrund har fået større betydning for deres karakterer og uddannelsesvalg med reformens ikrafttrædelse i 2005.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen af de gymnasiale uddannelser. Dette notat følger op på udvalgte resultater i rapporten og indeholder supplerende tal for årgang 2010 og 2011. Notatet er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Rapportens formål er med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv, at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN