“Der er alt for mange sprog. Der er et kemisk, et fysisk, et matematisk og et biologisk som du så bare smadrer sammen til biokemi” Elevens udtalelse rammer ind i flere gennemgående vanskeligheder for eleverne i undervisningen i enzymer. Eleverne oplever problemerne med talforståelse, med at forstå og værdsætte betydningen af enheder ved beregninger og vanskeligheder med elementære regneoprationer med brøker, eksponenter og logaritmer. Mange af de udtryk der bruges i enzymkinetikken, involverer brøker, og nogle af de omregningsmetoder der benyttes, kræver kendskab til elementær brøkregning. Samtidig finder eleverne den store mængde enzymkinetiske begreber og ligninger overvældende. Kinetikken fremstår som et “sprog” for sig selv, hvilket kan bidrage til den manglende integrative forståelse. Problemer med simple matematikkompetencer kan stille sig i vejen for den centrale biokemiforståelse. To matematiske kompetencer som gerne skulle etableres allerede i folkeskolen og udbygges i gymnasiet, er repræsentationskompetence og symbol- og formalismekompetence. Det er kompetencer der lægger grundlaget for at kunne benytte sig af matematikken som et sprog og et operationelt system. Uden disse kompetencer vil man ikke kunne forstå, ræsonnere eller kommunikere om matematiske modeller og forstå brugen af matematik til videnskabelig problemløsning.