Nærværende ph.d.-afhandling undersøger undervisningspraksisser i engelsk grammatik i fem danske gymnasieklasseværelser (tre lærere) og har fokus på hvordan disse praksisser konstrueres multimodalt og interaktionelt. Endvidere undersøges det, hvordan disse praksisser relaterer sig til forskningsbaserede anbefalinger og politiske forskrifter. Afhandlingens primære formål er således at bibringe ny (kontekstuel) viden om, hvordan engelsk grammatik konkret udføres i praksis. Denne viden anvendes så i forhold til afhandlingens sekundære formål: at anvende de analytiske resultater som en praksisplatform fra hvilken der kritisk kan relateres til eksisterende forskning i andet- og fremmedsprogsgrammatikundervisning samt til de ministerielle retningslinjer, som engelsklærerne i det danske gymnasium arbejder ud fra. På baggrund af denne todelte forskningsinteresse er afhandlingens centrale argument, at en orientering imod socialt situerede, interaktionelt og multimodalt konstruerede grammatikundervisningspraksisser er et både relevant og nødvendigt supplement til eksisterende forskning i andet- og fremmedsprogsundervisning. Dertil finder afhandlingen, at de ministerielle retningslinjer er uden synlig eller grundig relation til forskningen, når det gælder grammatikken, som dog i teksterne nævnes som kærnefelt i engelskfaget. Retningslinjerne er meget fåmeldte hvad angår grammatik og grammatikundervisning. Afhandlingen problematiserer dette og angiver slutteligt forslag til, hvad der med fordel kunne elaboreres. Ud fra et review af eksisterende kognitiv-interaktionistisk, kvantitativ-eksperimentel forskning i andet- og fremmedsprogsundervisning definerer afhandlingens forfatter et forskningsunderskud, som i store træk omhandler en manglende orientering mod undervisningssituationen som værende ko-konstrueret, multimodal interaktion, der finder sted i virkelige kontekster. På denne baggrund foretager forfatteren to fundamentale skift i afhandlingen: fra det intrapersonelle til det interpersonelle, og fra læring til undervisning. Afhandlingen har derfor som metodologisk sigte at etablere en adækvat konceptuel og analytisk ramme, inden for hvilken sådanne interpersonelle undervisningspraksisser kan forstås og undersøges. Til dette formål har forfatteren søgt ud over forskningsfeltets til tider snævre grænser for at lokalisere passende positioner og metoder. Resultatet af denne afsøgning er en interdisciplinær ramme, som meta-teoretisk er socio interaktionelt funderet, og som fremstår som en eklektisk konstellation af CA, embodied interaction analysis, mikroetnografi, etnografiske casestudier og analyse af videooptaget data. I selve analysen tages en tunnelformet tilgang til undersøgelsen af interaktionelle praksisser på spil i grammatikundervisningen i engelsk i de observerede klasser. Først etableres fire empiriske måder at organisere grammatikundervisningen på, og disse relateres til eksisterende forskning. De fire måder benævnes gruppegrammatikundervisning, klassegrammatikundervisning, corrective feedback og integreret grammatikundervisning. I fem efterfølgende kollektioner undersøges de multimodale og interaktionelle praksisser, der er til stede inden for og på tværs af de fire måder at organisere grammatikundervisningen på. Disse analyser er baseret på nøje udvalgte videoklip. Den første kollektion fokuserer på, hvordan episoder af gruppegrammatikundervisning initieres, hvorimod den anden kollektion ser på, hvordan og hvornår episoder af gruppegrammatikundervisning bringes til afslutning. Den tredje kollektion analyserer, hvordan og -309- SUMMARY IN DANISH – DANSK REFERAT hvornår en orientering imod og inddragelse af grammatiske regler finder sted multimodalt og interaktionelt i gruppegrammatikundervisning. Den fjerde kollektion undersøger, hvad klassegrammatikundervisning anvendes til, og hvordan den på multimodal og interaktionel vis struktureres og bringes fremad. Endelig er den femte kollektion centreret omkring, hvordan integreret grammatikundervisning udføres, og hvad den indeholder. Analyserne inden for hver kollektion demonstrerer, at visse multimodale og interaktionelle praksisser er fremherskende på tværs af lærer og klasser. Afhandlingen viser dermed hvad en orientering mod grammatiske regler er i praksis; hvordan denne orientering mod grammatiske regler udøves i situeret interaktion; og hvornår regelorienteringen finder sted i den sekventielle organisering af grammatikundervisning. Forfatteren finder herudfra, at det grammatiske indhold har indflydelse på interaktionelle undervisningspraksisser, men også at disse praksisser i høj grad influerer på, hvordan det grammatiske indhold kommer til udtryk. Denne fundamentale sammenhæng (interconnectedness), og de komplekse måder hvorpå den opstår i de forskellige måder at organisere grammatikundervisning på, viser, at en orientering imod hvordan faktisk grammatikundervisning i virkelige kontekster finder sted i situerede, ko konstruerede, kropslige og materielle interaktionelle praksisser, er en yderst relevant og detaljerig tilgang, der kan supplere eksisterende forskning og ikke mindst tage del i at etablere mere produktive relationer mellem forskning, politik og praksis, når det gælder andet- og fremmedsprogsundervisning.