Hvis lærerne forstår, hvordan de ræsonnerer over undervisningen, så kan de med denne indsigt gøre det, der foregår i klasserummet mere forståeligt og synligt for sig selv, og dermed gøre det muligt at ændre praksis til det bedre samt tilpasse praksis til forandringer. Har man ikke denne didaktiske opmærksomhed skabt via sproget er det banalt sagt svært at tale om. Dertil har jeg udviklet en brugsbog for lærerkollegier som indeholder diskussionsøvelser, således at lærer og lærere, eller lærere og ledere kan gå i didaktisk dialog med hinanden og holde øjnene på bolden, når de samtaler. Jeg illustrerer i nærværende artikel – med støtte fra citater fra ledere og lærere – vigtigheden af at tale om sin måde at tænke undervisning på samt at argumentere for sin måde at udføre undervisningen på. Dette gælder i lige så høj grad lederens egne pædagogiske begrundelser. Artiklen er delt op i tre: Først fremlægges kort indsigt fra lærertænkningsforskningen, dernæst selve fremgangsmåden for udviklingen af praktiske argumenter og afsluttes med citathenvisninger fra lærere og ledere.