Teksten er kapitel 7 i forskningsrapporten “At lære fysik” – Et studium i gymnasieelevers lærerprocesser i fysik. Projektets problemstilling blev fra starten  formuleret således: Det er formålet at studere gymnasieelevers læreprocesser i fysik med henblik på en uddybet forståelse af: 1) Hvilke træk ved faget og undervisningstraditionen, der gør fysik til et vanskeligt fag for mange elever? 2) Hvilke former for pædagogisk indsats i bred forstand, der kan forbedre elevernes udbytte af  fysikundervisningen. Det er altså eleverne og deres læreprocesser i fysik, der er i fokus i projektet, men formålet er at drage konsekvenser for lærerens rolle og undervisningstilrettelæggelsen. Formålet med dette afsnit er at indkredse hvilke krav, der stilles til eleverne i fysik. Hvad vil det sige at kunne fysik? Hvornår har man egentlig forstået fysikken? Jeg vil prøve at opstille et generelt begrebsapparat,  som kan indfange fagets mange aspekter, således som de er udviklet i gymnasieskolen. Tilgangen er således ret pragmatisk at beskrive det, man rent faktisk gør i fysiktimerne – eller i hvert fald en stor del af timerne – på en så generel form, at beskrivelsen kan anvendes på og indfange de fleste faglige aktiviteter. Jeg vil anvende det således udviklede analyseredskab på dele af mit empiriske materiale for herigennem at udvikle et fysikkompetencebegreb. Jeg vil diskutere konsekvenserne af et sådant kompetencebegreb for undervisningens  tilrettelæggelse, herunder muligheden for at anvende det som et metakognitivt redskab. Men fokus er mere på hvad fysik er end på hvordan fysik læres.