Teksten er kapitel 8 i forskningsrapporten “At lære fysik” – Et studium i gymnasieelevers lærerprocesser i fysik. Projektets problemstilling blev fra starten  formuleret således: Det er formålet at studere gymnasieelevers læreprocesser i fysik med henblik på en uddybet forståelse af: 1) Hvilke træk ved faget og undervisningstraditionen, der gør fysik til et vanskeligt fag for mange elever? 2) Hvilke former for pædagogisk indsats i bred forstand, der kan forbedre elevernes udbytte af  fysikundervisningen. Det er altså eleverne og deres læreprocesser i fysik, der er i fokus i projektet, men formålet er at drage konsekvenser for lærerens rolle og undervisningstilrettelæggelsen. Den følgende diskussion skal ikke opfattes som en anvisning på hvordan undervisningen i laboratoriet bør gennemføres. Der er tale om et forsøg på at give en oversigt over nogle problemer og muligheder i laboratoriearbejdet. Jeg vil diskutere nogle af de mange forskellige mål der kan opstilles for laboratorieundervisning og se på hvordan mulighederne for at nå målene hænger sammen med den måde hvorpå elevernes arbejde tilrettelægges. Det er først og fremmest sammenhængen mellem form og undervisningsmål der fokuseres på, og der indgår derfor ikke særlige overvejelser over den motiverende betydning af hvilke emner der vælges som grundlag for laboratorieundersøgelser. De eksempler på laboratoriearbejde fra ALF-observationerne der vil blive brugt til at illustrere gennemgangen, er, hvad emnerne angår, ganske typiske for gymnasiets undervisning.