Billeder, billeder, billeder! Moderne kulturteoretikere taler om, at der er sket en visuel vending i vores kultur, og at vi nu lever i en billeddomineret visuel kultur. Set i et uddannelsesperspektiv udgør det en interessant udfordring – på mange niveauer. Udfordringen skyldes ikke mindst fremkomsten af nye digitale kommunikationsteknologier. Med de nye teknologier er det blevet langt lettere at bidrage kreativt til den visuelle kultur, også i undervisningssammenhænge (Jewitt, 2008). Samtidig gør nye kommunikationsteknologier den visuelle kultur og dens mange tekstformer mere kompleks at forstå. En del af kompleksiteten handler om, at man måske slet ikke kan tale om det visuelle som et isoleret fænomen. Det visuelle skal nok snarere ses i sammenhæng med andre repræsentationsformer, ikke mindst ord i skrift og tale. Det at forstå og udtrykke sig visuelt må med andre ord forstås som del af et større spektrum af multimodale måder at skabe mening på, som altså består af et samspil af repræsentations- og kommunikationsformer. Det rejser en del nye spørgsmål til undervisningens indhold, form og begrundelse. Hvordan skal skolen adressere denne udfordring i et dannelses- og kompetenceperspektiv? Hvordan gøres det i praksis?