CLIL står for Content and Language Integrated Learning. Det er en didaktisk tilgang, der har to fokuspunkter, nemlig både et givent fag og et sprog nummer to, dvs. et sprog ud over det vanlige undervisningssprog. CLIL-stifindere: Flersprogede Veje til Viden og Læring i Gymnasiet er navnet på et innovationsprojekt der tog sin begyndelse i begyndelsen af 2020 hvor Fransklærerforeningen, Institut Français og RUC gik sammen om at forberede en kort intro til CLIL der i første omgang blev målrettet fransklærere på gymnasier i Danmark. Samundervisningen viste sig at give mere tid til fordybelse og virkede bedst i kombinationerne med STEMfag og fremmedsprogsfag. Blandt konklusionerne kan fremhæves nedenstående: Tryghed: På baggrund af klassernes egen feedback til lærerne, interviews, spørgeskemaer og lærernes observationer stod det klart, at socialisering og tryghed ved hinanden var en vigtigere og mere kompleksopgave end ellers. Dette blev set som en konsekvens af Corona-nedlukningerne og senere det relativt høje antal unge med forskellige former for kognitive og emotionelle sårbarheder. Dette medførte, at sprog gennem læring i høj grad blev italesat som en sproglig praksis, hvor man eksperimenterer og bruger sproget til at løse og undersøge en opgave uden at fokusere så meget på, om man kommer til at lave fejl. Karakterpres: Flere lærere planlagde og meldte ud til eleverne, at i bestemte moduler gav elevernes ytringer IKKE anledning til karakterbedømmelse i årskarakterer. Dette var eleverne glade for, men nogle også svært ved at tro på, at det kunne realiseres (kilde: interviews). For nogle elever viste det sig vigtigt at udpege og understrege, hvordan CLIL-forløbene understøttede viden og kompetencer, der skulle bruges til eksamen. Selvbestemmelse: Eleverne var glade for, at alle forløbene endte med at have faser, hvor eleverne havde en udstrakt grad af selvbestemmelse. Det kunne ske i form af valg af undertemaer, case, analysemetode, valg af begreber, opsøgning og brug af viden fra andre kilder end dem som lærerne havde brugt. Studieretning – respekt for elevernes valg og forventning til uddannelsen: I kombierne med STEM var det en succes at understrege en relevans, der flugtede med elevernes studieretning, der for de fleste var samfundsorienteret. Story-telling: Overblik over processen og slutproduktet: Det viste sig vigtigt at lave en fortælling, der både gjorde relevansen af forløbet relatérbart for eleverne og gav dem et overblik over forløbet. Vi lærte, at det ikke var nok at sige og vise det visuelt i starten. Vi havde bedst succes med løbende vende tilbage til overblikket gerne understøttet af en visuel præsentation i lectio el.