Forskningsdatabase
Abstract

Udarbejdelsen af denne rapport bygger på, at vi har fulgt udviklingsprojektet Moodle-JiTT under DAnske Science Gymnasier (DASG) i 2008/09. Formålet var at belyse ”hvorledes Moodle/JiTT konkret anvendes i faglige sammenhænge alene og sammen med matematik, hvilke læringsmæssige fordele anvendelsen indebærer, og hvilke problemer der skal tages højde for ved indføring og anvendelse af Moodle/JiTT.” (Fra Samarbejdsaftale mellem DASG og IND, oktober 2008). Det er ofte en udfordring at fange og fastholde studerendes interessere for de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. Mange studerende ser naturfagene som noget der skal overkommes og som ikke er relevant for dem. Samtidig er stoffet svært, og i mange opgaver har eleverne svært ved at vide om deres tankegang er rigtig eller forkert. Forskning viser, at elevernes motivation er vigtig for deres indlæring, og motivationen afhænger af, om eleverne oplever stoffet som meningsfyldt for dem (Dolin, 2002; Ulriksen, Murning, & Ebbensgaard, 2009). Det er i den forbindelse vigtigt for eleverne, især de gymnasiefremmede1 , at de får tydelig feedback i forbindelse med forskellige undervisningsaktiviteter, så de får en fornemmelse af hvor de står og at læreren bekymrer sig om dem. Computerassisteret undervisning rummer en række muligheder i forbindelse med designet af undervisningsforløb og lektioner samt evaluering af elevernes arbejde og oplevelse af undervisningen. Computerprogrammer kan bidrage til et alsidigt og fleksibelt læringsmiljø, hvor eleverne f. eks. kan søge information på nettet, arbejde med computermodeller af forskellig art og kompleksitet og udvikle deres viden i interaktive lektier og tests, hvor de løser opgaver og får feedback med det samme. Vi skelner her mellem web-baseret undervisning og computerassisteret undervisning, hvor web-baseret undervisning inkluderer fjernundervisning. Hvis antallet af studerende er stort, kunne en stor del af undervisningsmaterialet være i form af opgaver og prøver på nettet. Det ville f. eks. give fordele i forbindelse med rettearbejdet, og i forbindelse med løsning af rutineprægede opgaver. I denne rapport beskæftiger vi os kun med computerassisteret undervisning i gymnasieklasser med fokus på web læringsobjekter. Vores fokus er på, hvordan web-læringsobjekter kan assistere den normale undervisning, hvorfor fjernundervisning og stordriftsfordele ikke berøres.

Fakta
Titel
Computerassisteret undervisning
Forfatter(e)
Jesper Bruun & Christine Holm
Udgiver
Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Udgivelse
Genre
Rapport
Omfang, antal sider
35
Udgivelsesår
2009

Seneste magasin

Magasin #34

Magasin #34

 er ude nu

Relationer er afgørende for elevers trivsel og læring. Men hvor meget af sig selv skal man give? Fokus på det meningsfulde, men også svære relationsarbejde.

Læs desuden om
Det tænkende klasserum AI - eleverne ved godt, når det fremmer læring
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30
Magasin #29
Magasin #28

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.