Dette udforskningsarbejde handler om unge mennesker, der netop er påbegyndt en gymnasial uddannelse med særligt henblik på udforskning af, hvad det er for en organisering og skoletænkning de mødes af, og hvordan denne organisering og skoletænkning sætter sig forskelligt i de unge, som særlige måder at tale, handle og resonere på – som særlige måder at udøve elevhed på. Afhandlingen indleveres som 4 artikler, der holdes sammen af en ramme, hvori et poststrukturalistisk teoriapparat ved Kenneth Gergen og Dorte Marie Søndergaard bearbejdes, og til dels forskydes, med henblik på at oparbejde teoretiske forståelser af ‘erfaring’, ‘institution’ og ‘ideologi’. Valerie Walkerdine, Jean Lave, Roland Barthes og Louis Althusser inddrages til dette formål. Materialet består af data produceret i et etnografisk inspireret feltstudie foretaget over 1 ½ år fra 2007-2008 på det nybyggede Ørestad Gymnasium, og består overvejende af forskellige typer observationer og interviews med rektor og udvalgte elever og lærere. Analyserne centrerer sig om 1) Ørestad Gymnasium som bygning, og denne bygnings opkomst med fokus på forvaltning, arkitekter og skolefolks bearbejdning af transnational uddannelsesøkonomisk tænkning, 2) det daglige levede liv i en bygning af glas og beton med særligt fokus på eleverne og deres udvikling af strategier i forhold til deres konstante synlighed i bygningen, 3) tre pigers fortællinger om at være gymnasieelever med særligt henblik på, hvilke kategorier af piger og drenge, hvilke forestillinger om kønnet undervisning og samvær mellem piger og drenge, der er virksomme i disse fortællinger. I artiklen diskuteres det om pigernes forholdemåder skal ses i lyset af et såkaldt feminiseret uddannelsessystem eller som udtryk for nye pigetyper i gymnasiet, og sidst 4) drengene i den danske gymnasieskole aktuelt med særligt henblik på at diskutere forskelle og ligheder i fire drenges fortællinger om at gå i gymnasiet. På den ene side, synes drengenes meget forskelligartede fortællinger at variere i forhold til faktorer, der ikke nødvendigvis har med køn at gøre. Snarere synes drengenes sociale baggrunde, og til dels raciale erfaringer, at slå igennem som ulige muligheder for at deltage i gymnasieskolens daglige praktiseringer. På den anden side forekommer en fælleshed i drengenes italesatte ambivalens til gymnasieskolen i forhold til, hvad de kan investere i deres skolegang, hvad de finder det nødvendigt at investere, og hvilken mening disse investeringer tilskrives. Den sidste artikel er skrevet i samarbejde med post.doc. Nanna Frische, Institut for Psykologi & Uddannelsesforskning, RUC.
Forskningsdatabase
Tilbage
Abstract
Fakta
Titel
Curriculum' til fremtiden? – Karakteristikker af ‘den nye gymnasieskole’ gennem perspektiver på institution, nybyggeri og elevsubjektiviteter - Ørestad Gymnasium som case
Forfatter(e)
Eva Berthelsen
Udgiver
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling,Københavns Universitet
Udgivelse
Genre
Ph.d.-afhandling
Omfang, antal sider
256
Udgivelsesår
Uddannelse og samfund
Unge og uddannelse
Udvikling, ledelse og lærerprofessionen
Nyt fra Gymnasieforskning
Få Nyt fra Gymnasieforskning direkte i din indbakke.
Du får:
- Oversigter over den nyeste forskning i vores database indenfor netop dine fag og interesseområder
- Nyheder om vores magasin, podcast, konferencer og nye tiltag
Er du ansat på en institution, der abonnerer på Gymnasieforskning, kan du, ud over Nyt fra Gymnasieforskning også få adgang til magasin-arkivet online, ved at logge ind eller oprette en bruger-profil.
Ups. Der er gået noget galt. Opdater siden og prøv igen.
Seneste magasin
Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis
Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.