Formålet med denne artikel er at vise, hvordan sammenhængen og relationen mellem valg, demokrati og kreativitet italesættes forskelligt af forskellige (grupper af) unge i gymnasiet, og hvordan kravet om de mange valg og de mange modsætninger, disse valg rummer, opleves og tillægges mening og betydning. Analysen falder i to dele, hvor første del anlægger et fortrinsvis (diskurs)sociologisk perspektiv med henblik på at anskueliggøre, hvilke positioner forskellige (grupper af) elever har til rådighed, og hvilke strategier de anvender i deres tilgang til gymnasiet og dets valgmuligheder. Anden del anlægger et overvejende subjektivt perspektiv i forsøget på at forstå, hvordan forskellige unge tillægger gymnasiet forskellig mening og betydning. Mere enkelt sagt: første analysedel fokuserer på forskellige elevgruppers strategier og tilgange til at gå i gymnasiet som vi har kaldt hhv. »den kulturdemokratiske«, »den teknisk-logiske« og »den kreativt strategiske«. Anden del fokuserer på, hvad udvalgteelever fra de tre grupper – Anna, Sofie og Jeppe – bruger gymnasierummet til i et bredere ungdoms- og livsperspektiv, som benævnes hhv. »frirum«, »mulighedsrum« og »udfoldelsesrum«. Dvs. perspektivet i første del er at finde fælles træk i elevernes tilgange til gymnasiet, og i anden del skifter perspektivet til at se, hvordan en udvalgt elev fra hver af de tre grupper individuelt forsøger at give gymnasiet og de anvendte tilgange og strategier mening.