Formålet med undersøgelsen er at kortlægge den faglige udvikling inden for fagene dansk, engelsk, matematik og fysik i det almene gymnasium (stx) i perioden 1967-2017 i fire nedslagsår samt at vurdere udviklingen med hensyn til sværhedsgraden i de faglige krav i perioden. Undersøgelsen perspektiverer desuden udviklingen i de fire fag på det almene gymnasium til udviklingen i de fire fag på de erhvervsgymnasiale uddannelser og hf. Derudover perspektiverer undersøgelsen til læreplanerne for de fire fag på stx, som de ser ud med gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2017. Undersøgelsen giver svar på følgende spørgsmål: 1. Hvad karakteriserer de faglige krav ved hvert nedslagspunkt, og hvordan kan udviklingen i de faglige krav karakteriseres i perioden? Herunder: Hvilke faglige krav fastholdes over tid? 2. Kan der ses en svækkelse eller styrkelse af sværhedsgraden i de faglige krav i perioden? 3. Hvordan er forholdet mellem det fagfaglige og det tværfaglige betonet i perioden? 4. Kan der ses en udvikling i de didaktiske principper i perioden? 5. I hvilket omfang adskiller læreplanerne og de faglige krav i stx sig fra læreplanerne og de fag-lige krav på de øvrige gymnasiale uddannelser, og i hvilket omfang udvikler disse forskelle sig i den undersøgte periode? Undersøgelsen skal desuden bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget for arbejdet med at følge det faglige niveau i de gymnasiale uddannelser fremadrettet, herunder arbejdet i aftagerpanelet og følgeforskningsprogrammet i relation til gymnasiereformen fra 2017.
Forskningsdatabase
Tilbage
Abstract
Fakta
Titel
Den faglige udvikling i gymnasiet
Forfatter(e)
Sarah Richardt Schoop et al.
Udgiver
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Udgivelse
Genre
Forskningsrapport
Omfang, antal sider
164
Udgivelsesår
Humaniora og samfundsfag
Sprogfag
STEM-fag
Nyt fra Gymnasieforskning
Få Nyt fra Gymnasieforskning direkte i din indbakke.
Du får:
- Oversigter over den nyeste forskning i vores database indenfor netop dine fag og interesseområder
- Nyheder om vores magasin, podcast, konferencer og nye tiltag
Er du ansat på en institution, der abonnerer på Gymnasieforskning, kan du, ud over Nyt fra Gymnasieforskning også få adgang til magasin-arkivet online, ved at logge ind eller oprette en bruger-profil.
Ups. Der er gået noget galt. Opdater siden og prøv igen.
Seneste magasin
Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis
Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.