Forskningsdatabase
Abstract

Nye lærere certificeres og kvalificeres gennem uddannelse til professionen som lærer. For gymnasielærere og erhvervsskolelærere i Danmark gælder, at de skal tage en pædagogisk uddannelse som forudsætning for deres undervisning på en ungdomsuddannelse. Rammerne for de to uddannelser er forskellige, men der indgår i begge uddannelser en afsluttende skriftlig opgave. Sådanne opgaver indgår i datamaterialet indsamlet i to kvalitative studier. På baggrund af Bernsteins teori om den pædagogiske anordning og Dahler-Larsens begreber om kontrol og konstitutiv betydning analyseres disse afsluttende opgavers indhold, litteraturvalg og karakterer. Analysen viser, at form og indhold i opgaverne varierer mellem de to uddannelser, ligesom karakterniveauer er forskellige. Desuden baseres opgaverne fra de to uddannelser på forskellig litteratur i forhold til rettethed mod sektor, målgruppe på ungdomsuddannelser, anvendelse af internationale referencer samt metodisk og videnskabsteoretisk indhold. På den baggrund diskuteres skriftlige opgavers betydning som et element i læreres professionalisering gennem læreruddannelser.

Fakta
Titel
Den skriftlige opgave på pædagogikum
Forfatter(e)
Henriette Duch
Udgiver
Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling
Udgivelse
Skandinavisk tidsskrift for yrker og profesjoner i utvikling, 4(1), 174–195.
Genre
Forskningsartikel
Omfang, antal sider
21
Udgivelsesår

Seneste magasin

Magasin #34

Magasin #34

 er ude nu

Relationer er afgørende for elevers trivsel og læring. Men hvor meget af sig selv skal man give? Fokus på det meningsfulde, men også svære relationsarbejde.

Læs desuden om
Det tænkende klasserum AI - eleverne ved godt, når det fremmer læring
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30
Magasin #29
Magasin #28

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.