Ph.d.-afhandlingen `Uddannelse til erhvervsskolelærer. En diplomuddannelse i et spændingsfelt mellem erhvervsrettet efteruddannelse, voksenuddannelse og professionsrettet videreuddannelse´ handler om den læreruddannelse, mange nye erhvervsskolelærere tager som følge af deres ansættelse på en erhvervsskole. Lærerne har inden ansættelse på erhvervsskolen en erhvervsrettet eller professionsrettet uddannelse og erhvervserfaring, men de skal desuden have en læreruddannelse. Læreruddannelsen er siden 2010 ofte Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, DEP, som er en voksenuddannelse på niveau 6 i klassifikationsrammen. Uddannelsen er opdelt i moduler og omfatter sammenlagt 60 ECTS point. Lærerne er således voksne i et uddannelsesforløb, som de skal anvende i deres undervisning på erhvervsskoler. Afhandlingens forskningsspørgsmål lyder: hvorledes uddannes erhvervsskolelærere gennem Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik til undervisning på erhvervsskoler? Spørgsmålet besvares ud fra sociologisk teori baseret på den forståelse, at både strukturer og aktører har en betydning i en socialiseringsproces. Den primære teori er Bourdieus, som anvendes til analyser af det uddannelsespolitiske felt, som DEP indgår i, og til analyser på aktørniveau ud fra begreberne kapital og habitus. Desuden anvendes Bourdieus teori om uddannelsessystemet herunder eksamen og begrebet social reproduktion. Bernsteins sociologiske teori anvendes i analyser af DEP særligt ud fra begrebet den pædagogiske anordning, mens professionsstudier inddrages i form af tilgange til professionalisme i forhold til professionel identitet samt organisatorisk professionalisme og lærerprofessionalisme.