Undersøgelsen peger på et paradoks, som handler om, at drengene overordnet set går til uddannelse med større grad af ubekymrethed og afslappethed end pigerne. Det gør dem på den ene side mere rolige og robuste over for skolen end pigerne. Samtidig betyder drengenes afslappede tilgang, at de får sværere ved at gennemføre og anvende deres uddannelse. Der er derfor grund til, at ungdomsuddannelserne forholder sig mere til de ofte implicitte kønsforskelle, der gør sig gældende. Hverken drengenes afslappethed eller pigernes bekymring er udelukkende af det gode, og begge dele vidner om, at der i uddannelsessystemet er alt for lidt fokus på, hvordan kulturelle forventninger til piger og drenge går ind og præger elevernes uddannelsespraksis. Samtidig træder en tydelig tendens til polarisering i uddannelsessystemet frem, som synliggør de store forskelle der generelt – og ikke kun i forhold til køn – er mellem unge på ungdomsuddannelserne. Der er meget på spil for de unge i forhold til at få en ungdomsuddannelse – både i form af karakterer, fællesskaber, praktikpladser og fremtidsudsigter. En stor del af dette spil overlades det til de unge selv at klare – men langt fra alle har de fornødne ressourcer og den fornødne retning til at kunne klare sig. Hvis flere unge, både drenge og piger, skal have en ungdomsuddannelse, så handler det derfor om at udvikle pædagogikker og rammer, der i højere grad understøtter de unges forløb.