Med den nye formålsparagraf for Danmarks gymnasiale uddannelser har elever, forældre, lærere og ledere fået to nye ord at forholde sig til: klima og miljø. Samlet set peger den nye formålsparagraf i retningen af bæredygtighed, da klima og miljø i samspil med medmennesker, natur og samfund udgør en begrebslig femkløver, som slår de centrale betydningsstrenge an i det bæredygtighedsbegreb, som vi har lært at kende fra FNs 17 verdensmål. Men hvordan kan man som gymnasielærer i praksis orientere sin undervisning efter denne nye bæredygtighedsfemkløver, uden at eleverne får verdensmålsvæmmelse og klimakvalme? Dette spørgsmål er dunkel pædagogik ét muligt svar på. Ved at undervise ud fra den dunkle pædagogiks principper, sandsynliggør man som lærer, at ens elever ikke syner hen i kedsomhed og frustration over de voksnes løftede pegefingre, men snarere begejstres over, at der sker noget vildt, mærkværdigt og måske ligefrem chokerende i timerne med fokus på klimakrisen og bæredygtig udvikling.