Hovedpersonerne i denne rapport er eleverne i en 3.g-klasse der blev studenter i 2004. Deres undervisning i skriftlig dansk var gennem de tre gymnasieår organiseret med portfolier som evalueringsmedier. Fokus er i rapporten på det sidste skoleår, men perspektivet rækker tilbage til 1.g. Der er tale om en matematisk klasse fra en skole på den københavnske vestegn, dvs. fra et område med relativt lille tradition for gymnasial uddannelse. Skolen har omkring 25% elever med anden etnisk baggrund end dansk, og klassen havde den samme fordeling. Der var 19 elever i klassen, 10 piger og 9 drenge. Det er kun i dansk at klassen deltog i forsøg med evalueringsformer. Elevernes sammenligningsperspektiv var derfor de herskende traditioner for løbende evaluering. Ifølge Tanja Millers undersøgelse af evalueringspraksis på to danske gymnasieskoler fungerer den løbende evaluering generelt som løbende karaktergivning, og læreres og elevers dominerende fælles vurderingsparameter er aktiv verbal deltagelse (Miller 2004). Denne baggrund sætter elevernes opfattelse af portfolioevalueringen i perspektiv. Den kan sammenfattes i elevreplikken: »Det giver én en ekstra chance«. ‘En ekstra chance’ er det man ikke normalt får når en opgave afleveres, rettes og kommer tilbage med en karakter, og selvfølgelig slet ikke når der er tale om en prøve eller en eksamen. Den ekstra chance er ikke et lykketræf eller en gave fra læreren; den er kernen i portfoliokonceptet og bygger på elevernes aktive medvirken i kammeratevaluering, selvevaluering og opfølgning på evaluering. I portfolioklassen fik og gav eleverne respons på udkast til skriftlige opgaver, og de havde mulighed for at forbedre dem før de blev anset for færdige. Der lå eksplicitte faglige vurderingskriterier til grund for både vejledning, respons og karakterer. Karaktergivning fandt først sted når portfolierne blev afleveret til bedømmelse. At få ekstra chancer for at forbedre, kvalificere og lære mens produkter er under udarbejdning, at kunne vurdere faglig kvalitet, at få medansvar for evaluering og læreprocesser er centrale temaer i moderne evalueringsforskning. Her dokumenteres vigtigheden af at knytte undervisning, læring og evaluering sammen i en ‘new assessment culture’ hvor eleverne kvalificeres til selvregulering af egne læringsprojekter (Segers et al 2003). Også gymnasiereformen anno 2005 stiller krav om nye evalueringsformer. Forsøgsarbejdet med portfolioevaluering indskriver sig således både i den internationale evalueringsforskning og i det aktuelle uddannelsespolitiske moderniseringsprojekt. Eftersom evalueringsforsøget knyttes til skrivning i dansk, forbinder det sig yderligere med et fagdidaktisk udviklingsperspektiv. I forskningsrapporten fremlægges først undersøgelsens formål og forskningsspørgsmål, dernæst de teoretiske positioner der afleverer analysebegreber og –metoder samt informerer og perspektiverer undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen falder i to hoveddele. I den første del kommer lærer og elever til orde. Her præsenteres først lærerens design og rapporteringer om forløbet, dernæst formidles eleverfaringer med portfolioundervisningen gennem portrætinterview med de fire elever der blev udvalgt til interview, Astrid, Thomas, Selma og Martin. I anden del analyseres portfolioforsøget på grundlag af en række forskellige data. Her er tre delundersøgelser af henholdsvis evalueringsaspektet, læringsaspektet og det fagdidaktiske aspekt.