Denne afhandlings emne er mødet mellem unge og gymnasiet i et forandringsperspektiv. Den handler om, hvilken funktion rusmidlerne spiller i de unges liv og skolemiljøet, og om, hvad skoler kan gøre for at hjælpe eleverne til at udvikle rusmiddelvaner, som er hensigtsmæssige i et sundhedsmæssigt og læringsmæssigt perspektiv. Titlen En ny myndighed henviser både til eleverne og skolekulturen. Ordet myndighed hidrører fra juraen, hvor det henviser til et menneskes formelle rettigheder i forhold til alder. Man taler således om, at unge er myndige, når de bliver 18 år. I denne afhandling sigter begrebet bredere, selv om relationen til voksenperspektivet er bevaret. Gymnasiets myndighedsprojekt er forbundet med dets dannelsesopgave, nemlig at kvalificere til voksenlivet. Myndighedsbegrebet henviser i denne afhandling også – mere symbolsk - til den gymnasiale organisationskultur og dens aktører, lærere og ledere, som gennem udvikling af organisatoriske værdier, normer og regler sætter væsentlige dagsordener for elevers udvikling og derved agerer med myndighed. Ved at sætte ’ny’ foran myndighed antyder jeg, at myndighedsdiskussionen i det senmoderne samfund med dets individualiseringstendenser og refleksive processer må bygge på handlestrategier, der ikke nødvendigvis er historiske forbilleder for.