Denne artikel er nummer to i rækken af artikler som MONA-redaktionen har kunnet klassificere som “klassiske”. Artiklen her er klassisk i den forstand at den hjælper os med at stille spørgsmål til det praktiske arbejde i naturfagsundervisningen. Hvad er meningen med det? Hvordan bidrager det til det overordnede mål for undervisningen? Hvordan hjælper det særligt eleverne i deres læringsproces? Spørgsmål som disse skal ikke stilles for at nå frem til svar om at praktisk arbejde som undervisningsform lige så godt kan udfases eller nedlægges til fordel for mere tids- og resursebesparende undervisningsformer. Derimod opnår man ved at forsøge at svare på spørgsmål om det praktiske arbejdes eksistensberettigelse at det kan blive tydeligt for både dem som skal planlægge, give og modtage undervisningen, hvad der er det praktiske arbejdes egenart.