I denne rapport undersøger og evaluerer vi projekt Ungeguide 2016-2019, som er et projekt, der er gennemført på Bornholm. Projekt Ungeguide er en samlet betegnelse for flere forskellige indsatser med fokus på unge og ungdomsuddannelse på Bornholm. Ungeguide er udover navnet på projektet også navnet på en konkret indsats i projektet, der har til formål at støtte unge, der er startet på en ungdomsuddannelse. Af andre tiltag og indsatser under projektet, er den målrettede indsats Ung-På-Vej central i projektet. Dette heltidsundervisningstilbud for 15-17-årige, der af forskellige årsager har haft udfordringer og dermed i en kortere eller længere periode har været uden for grundskolesystemet, har til formål at støtte disse unge til at færdiggøre folkeskolens afgangseksamen og efterfølgende være i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Overordnet set har Projekt Ungeguide ligeledes haft til formål at understøtte etableringen af et fælles sprog blandt de praktikere, der arbejder med unge og uddannelse på Bornholm. Projekt Ungeguide indeholder tre hoveddele: 1) En indsats af samme navn der har til formål at støtte unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse. I denne evaluering skelner vi mellem hhv. projekt ungeguide og indsats ungeguide, hvor sidstnævnte refererer til den konkrete del, hvor der har været fokus på at skabe tiltag, der kan støtte unge i ungdomsuddannelse. 2) Indsatsen Ung-På-Vej. 3) Understøttelse af udviklingen af et fælles sprog gennem udviklingsseminarer for relevante fagpersoner. Projekt Ungeguide kan overordnet set beskrives som en paraply-indsats, der dækker over en række tiltag, der har haft til intention at støtte ungdomslivet bredt blandt unge på Bornholm. Der har været en central indsats rettet mod unge uden for uddannelse – indsatsen ”Ung på vej” – der har haft til hensigt at hjælpe dem tilbage i uddannelse og som oftest med sigte på en succesfuld reintegration i en passende ungdomsuddannelse. Dertil har der været en bredere indsats, rettet mod alle unge på Bornholm, hvor man igennem etablering af en hjemmeside og en række arrangementer har forsøgt at understøtte et godt ungdomsliv for alle unge på øen.
Forskningsdatabase
Tilbage
Abstract
Fakta
Titel
Evaluering af projekt Ungeguide på Bornholm
Forfatter(e)
Arnt Louw, Niels-Henrik M. Hansen og Katrine Thea Pløger Nielsen
Udgiver
Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Udgivelse
Genre
Evalueringsrapport
Omfang, antal sider
91
Udgivelsesår
Unge og uddannelse
Nyt fra Gymnasieforskning
Få Nyt fra Gymnasieforskning direkte i din indbakke.
Du får:
- Oversigter over den nyeste forskning i vores database indenfor netop dine fag og interesseområder
- Nyheder om vores magasin, podcast, konferencer og nye tiltag
Er du ansat på en institution, der abonnerer på Gymnasieforskning, kan du, ud over Nyt fra Gymnasieforskning også få adgang til magasin-arkivet online, ved at logge ind eller oprette en bruger-profil.
Ups. Der er gået noget galt. Opdater siden og prøv igen.
Seneste magasin
Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis
Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.