Fagene i gymnasiet bidrager til formålet om studieforberedelse og almendannelse (UVM 2016: § 1). Mens studieforberedelse bredt forstået handler om at forberede eleverne fagligt og studiekompetent til videregående uddannelse, så har almendannelse traditionelt set været en mere abstrakt og kompleks målsætning, både i teori og praksis. Artiklens argument er, at factfulness som praksis kan fungere som en konkretisering af visse elementer af almendannelsen i den danske gymnasieskole, og at den derfor kan anskues som praksisvejledning i tilrettelæggelse af undervisning, der tager sigte på det alment dannende formål. Almendannelse kan ikke reduceres til factfulness, men som praksis peger det på vigtige aspekter, herunder elevernes reflekterende og ansvarlige forhold til deres omverden og dens udvikling samt deres kritiske sans (UVM 2016: § 1, stk. 3). I forhold til sprogfagene, der blandt andet beskæftiger sig med historiske, kulturelle og samfundsmæssige samt erhvervsmæssige (hhx) og teknologiske (htx) forhold inden for det respektive sprogområde, kan factfulness bidrage til at styrke forståelsen af samfundsmæssige forhold og give et globalt perspektiv ved at inddrage forskellige informationskilder, herunder offentligt tilgængelig statistik (UVM 2017). Et vigtigt element i sprogfagenes selvforståelse er deres løbende bidrag til opdatering af fakta om verden, hvilket er en af måderne, hvorpå sprogfagene historisk set har ment at bidrage til almendannelsen (Haue 2003: 478).