I denne bog vil vi med fokus på ungdomsuddannelserne og på skoleformer, der forbereder til ungdomsuddannelserne, forsøge at bidrage til dette tredje perspektiv. Vi vil med en række konkrete eksempler vise, hvordan en pædagogik, der baserer sig på, at flersprogethed har værdi, også kan udgøre et middel til at nå undervisningens mål. Det sker bl.a. ved, at læreren skal sikre, at undervisningsaktiviteterne lever op til generelle læringsprincipper ved fx at: • Bygge på eksisterende viden • Arbejde med forståelse i dybden • Sikre høj aktivitet gennem tilrettelæggelsen, både mundtligt og skriftligt • Inddrage støtte fra andre elever. Desuden er det vigtigt for alle elever, at deres baggrund respekteres, og at der udtrykkes en åben indstilling til læring, herunder et resursesyn på sprog. Centralt i vores forståelse står koblingen mellem sprog, læring og pædagogik og en grundlæggende antagelse om, at elevcentreret pædagogik er grundstenen i al god undervisning. I en elevcentreret pædagogik sættes eleven i fokus, og det tilstræbes at inddrage den enkelte elevs vidensmæssige og personlige forudsætninger for læring. Som led i dette er det naturligt også at aktivere og bevidst inddrage alle de sproglige resurser, som en given elev har, selv når disse sproglige resurser kun kan nås indirekte af læreren. Formålet med denne er således at give dig, som underviser på en ungdomsuddannelse, praktisk inspiration til, hvordan du ved en pædagogisk inddragelse af flersprogethed kan styrke dine elevers læring og trivsel. Inspirationen gælder i princippet alle fag og alle typer undervisning og er ikke begrænset til sprogundervisning. Bag de forslag, vi lægger frem, er et bestemt syn på sprog, som vi har valgt at samle under betegnelsen translanguaging, og som vi vil præsentere i ens del 1. Det er dels baseret på en teoretisk forståelse af sprog og flersprogethed, dels på generel viden om unges og voksnes sprogbrug i det senmoderne samfund indhentet gennem danske og internationale undersøgelser og vores egne erfaringer med efteruddannelse af lærere. Del 1 er en lettere omskrivning af den , vi udgav i 2021, og som var henvendt til lærere i grundskolen og på sprogcentre. I del 1 gør vi først rede for vores sprogsyn ved at gennemgå nogle centrale pædagogiske elementer i det brede begreb “flersprogethed” (kapitel 1). Derefter vil vi introducere det smallere og mere præcise begreb “translanguaging” og de implikationer, dette har for læreres forståelse af undervisningsopgaven og især for tilrettelæggelse af undervisning i flersprogede læringsmiljøer på ungdomsuddannelserne (kapitel 2). I den aktuelle har vi desuden allieret os med en række lærere og kolleger, der i del 2 giver inspiration til arbejdet med forskellige dimensioner af translanguaging i forskellige ungdomsuddannelseskontekster. De otte kapitler i del 2 beskriver praktiske forløb og gode ideer til at arbejde med translanguaging i relation til en eller flere af de pågældende fags kerneområder. To kapitler omhandler undervisning, der ligger mellem grundskole og ungdomsuddannelser, og har elevernes udvikling af translanguaging-strategier i fokus for at ruste de flersprogede elever bedst muligt til at blive mere selvstændigt studerende i videre ungdomsuddannelse. Begge disse tager afsæt i danskundervisning – i Jette Luna og Maria Handsteds artikel om tekstarbejde i en modtagelsesklasse for nyankomne store elever i grundskolen (kapitel 3) og i Line Bligaards artikel om skriftlig dansk i en prøveforberedende 10. klasse (kapitel 4). Mai Pedersen beskriver, hvordan translanguaging-pædagogik ser ud i et matematikforløb på et FGU-hold (kapitel 5), og et interview med Elisabeth Storm Sandorff og Mette Marie Holck Pape danner afsæt for et kapitel om translanguaging i et fagligt forløb på SOSU-uddannelsen (kapitel 6). Del 2 rummer desuden fire kapitler om translanguaging fra forskellige gymnasiale fag: Line Krogager Andersen om Almen sprogforståelse (kapitel 7), Anders Daugaard om dansk som andetsprog på HF (kapitel 8), Allan Hulebæk Hansen om fransk begyndersprog (kapitel 9) og Janus Mortensen om engelsk som lingua franca (kapitel 10). De otte kapitler suppleres af en artikel skrevet af Danièle Eychenne, som introducerer en didaktisk tilgang til at arbejde med digitale oversættelsesværktøjer i undervisningen (kapitel 11). Del 3 har vi kaldt Translanguaging i praksis. Her har vi beskrevet en række konkrete aktiviteter og indsat værktøjer og tjeklister, du som lærer kan redigere og anvende i egen praksis (kapitel 12 og 13). Nogle af de forskellige metoder og aktiviteter indgår som eksempler på, hvordan overvejelser og aktiviteter er omsat i konkret praksis i ens kapitler fra ungdomsuddannelserne i del 2, mens andre er yderligere inspiration til din egen undervisningspraksis med translanguaging og i pædagogisk udviklingsarbejde. For at translanguaging kan omsættes til konkrete pædagogiske aktiviteter i praksis, foreslår vi, at translanguaging overvejes fra flere perspektiver.