2005-reformen af de gymnasiale uddannelser skærper kravene til evaluering ganske betydeligt i forhold til tidligere og selvom udtrykket ikke er anvendt en eneste gang i reformteksten, så er det klart, at der er formativ evaluering, der er tænkt på, dvs. evaluering som læring, udvikling og dynamik i organisationen og i undervisningen. I de år jeg har beskæftiget mig med evaluering, er der hele tiden kommet nye ideer til. Nogle er hurtigt blevet kasseret og nogle har vist sig mere holdbare. Dette oplæg bygger på de sidste. Jeg har forsøgt at se meget kritisk på min egen viden om evaluering og udvalgt de dele, som jeg skønner, har denne holdbarhed. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er nye og spændende ideer, jeg vil præsentere. Det er derimod forhåbentlig nødvendige og holdbare ideer. Jeg vil også beskæftige mig med forståelsen af evalueringsarbejdet, dvs. hvilket omfang det skal have i forhold til andet arbejde og hvilke problemer, der er med at implementere arbejdet med evaluering i undervisningen og i skolernes organisation. Disse spørgsmål tager jeg op, fordi jeg konstant oplever, at lærerne og lederne har vanskeligheder ved at finde ud af, hvad de skal mene omfanget af evalueringsarbejdet, og at der er betydelige implementeringsproblemer rundt om på skolerne. Endelig skal pointere, at denne tekst er min egen baggrundstekst til det noget kortere oplæg, jeg holdt på de to konferencer.