Almendannelsen er det vanskeligt målbare i gymnasieuddannelsen, da det omfatter de elementer, der ikke er snævert studieforberedende. Grundlaget for elevernes tilegnelse af almindelig dannelse er, at skolen arbejder med videnskabernes mest almene dele, og gør det på en måde, der tilskynder til en personlig tilegnelse af stoffet og de forestillinger, der kan knyttes til det. Almendannelse er derfor især knyttet til en undervisningsituation, mens dannelse er noget der sker uden for skolen. Almendannelsen forudsætter et samspil mellem didaktik og pædagogik og mellem formale og materiale elementer i undervisningen. Almendannelsen er en dynamisk kraft og kan anskues både som idé, proces og produkt. Man kunne i forlængelse heraf sige, at det er fagene, der skaber almendannelsen, men også, at almendannelsen skaber netop den faglige profil, der på et givet tidspunkt opfattes som mest hensigtsmæssig. Almendannelsen er både et dynamisk og et kompliceret begreb, der samler mange af vore forestillinger om det ideelle, som skolen bør have som mål. Almendannelsen forandrer sig uafladeligt, undertiden umærkeligt andre gange, i forbindelse med paradigmeskift, i voldsomme brud. Men begrebet er ikke kun sin egen funktion som strukturbetinget subjekt i skoleudviklingen, det er også objekt, hvor vi betragter det med skiftende intensitet og fra forskellige synsvinkler alt afhængig af tid og fag. Det afgørende vigtige er, at vi skal påvirke almendannelsen, sådan at det vanskeligt målbare i uddannelsen kan gøre det muligt for skolen at arbejde med det målbare, for at undervisningen ikke skal resultere i en ensporet faglighed. Det er derfor vigtigere end nogensinde i specialiseringens tid at forske i almendannelse – også i et historisk perspektiv – og dermed udvikle en sans for begrebets komplekse struktur – og dets muligheder. De fem artikler er tidligere blevet offentliggjort. Da dannelsen blev almen i Fyens Stiftstidende 15.1.97 og i samme avis Forbedring af gymnasiet 23.4.99. Almendannelsen bør være for alle blev bragt i Jyllands Posten 30.10.98, Almendannelsen fra rod til kvist i nr. 7, april 1999 og Fem teser om almendannelse er en bearbejdet udgave af et foredrag, som jeg har holdt for sønderjyske gymnasielærere i september 1999. Artiklerne kan læses som en illustration af min egen erkendelsesudvikling af dannelsesbegrebets problematisering. I 1997 brugte jeg kun dannelse, i 1998 almendannelse, men under en fortids-nutids-fremtids-synsvinkel, som jeg ikke længere mener er holdbar. Først i artiklerne fra 1999 bliver det mere komplekse samspil mellem dannelse og almendannelse understreget.