Artiklen undersøger gymnasieunges oplevelser, forståelser og praksisser omkring sundhed i lyset af de mange forskellige sundhedsbudskaber, danske unge møder i deres hverdagsliv. Det empiriske materiale er produceret gennem feltarbejde i to 2G klasser på et københavnsk gymnasium, og består af elevernes fotografier af sundhed og usundhed, individuelle interview, og fortælleværksteder, hvor de skrev individuelle tekster om oplevelser med sundhed og usundhed, som de diskuterede i grupper. Gennem Deleuze og Guattaris perspektiv på sundhed, - hvori sundhed produceres gennem affektive relationer i samspillet mellem krop, selv og samfund -, synliggør analysen elevernes oplevelse af, at sundhed handler om at udvide kroppens handlerum og kraft. Sundhed produceres i skabelsen af engagement i kropslige og intellektuelle praktikker, og gennem kapaciteten til at skabe virksomme relationer og mobilisere ressourcer i hverdagslivets møder med mennesker, ting og steder. Mens gymnasielivet og de dominerende idealer for den ’rigtige’ krop og elev kan virke begrænsende i forhold til at indgå i disse kraftgivende dynamikker, praktiserer eleverne kontinuerligt en bestræbelse imod at realisere det engagement, de oplever som sundhed. Sundhed handler for eleverne ikke så meget om, hvad de gør med eller ved deres krop, som hvordan og med hvem. Analysen give os indsigt i, hvordan visse uddannelses- og sundhedspolitiske prioriteringer og tilgange er mindre hensigtsmæssige end andre i forhold til at understøtte unges egne bestræbelser mod sundhed og illustrerer vigtigheden af at gymnasier (og andre ungdomsuddannelser) faciliterer læringsmiljøer, som muliggør at kroppens potentialer udforskes, også på elevernes egne præmisser og gennem kollektivt engagerende processer.