Forskningsdatabase
Abstract

Den mangfoldighed, der kendetegner gruppen af VUC-kursister, stiller samtidig også krav til VUC’s institutionelle rammer og pædagogiske tilgange samt til den kultur*, der præger hverdagen på VUC’erne. Tal fra Danske HF & VUC fremhæver, at antallet af VUC-kursister, der efter endt uddannelsesforløb fortsatte på en videregående uddannelse, er steget med 34 procent i perioden 2013-2017 (2017, s.11). Således ser det ud til, at VUC lykkes med at skabe uddannelsesmuligheder for personer, der ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet, og som i mange tilfælde kommer med negative erfaringer fra tidligere uddannelsesfor- løb. Det er derfor også væsentligt at få et indblik i, hvad der kendeteg- ner VUC-kulturen, og hvad der mere konkret tilbydes kursisterne, som gør en forskel, og som bidrager til, at et stigende antal kursister går fra VUC til en videregående uddannelse. I dette forskningsprojekt undersøger vi, hvad der kendetegner ’VUC-kul- turen’ med det formål at indramme og komme tættere på en forståelse af, hvad det særlige ved VUC er. Vi er interesserede i at undersøge, hvad der gør, at VUC kan favne en mangfoldig kursistgruppe, og for en stor andels vedkommende også lykkes med at være et springbræt til videre uddannelse. Vi anlægger i projektet et kursistperspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med kursister på VUC i alders- gruppen 20-30 år, der har det tilfælles, at de har afbrudte uddannelses- forløb bag sig. Mere specifikt undersøger vi følgende tre forhold: Hvad der karakteriserer de forskellige kursister på tværs af VUC (AVU, HF-enkeltfag og 2-årig HF) Hvad kursisterne oplever som det gode undervisningsmiljø Hvordan kursisterne oplever og forholder sig til specifikke VUC kulturmarkører.

Fakta
Titel
Hvad er det særlige ved VUC?
Forfatter(e)
Anne Görlich og Oliver A. Tafdrup
Udgiver
Center for ungdomsforskning, Aalborg Universitet
Udgivelse
Genre
Forskningsrapport
Omfang, antal sider
72
Udgivelsesår

Seneste magasin

Magasin #34

Magasin #34

 er ude nu

Relationer er afgørende for elevers trivsel og læring. Men hvor meget af sig selv skal man give? Fokus på det meningsfulde, men også svære relationsarbejde.

Læs desuden om
Det tænkende klasserum AI - eleverne ved godt, når det fremmer læring
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30
Magasin #29
Magasin #28

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.