Fagligt samspil er og bliver vanskeligt, og selv om det også kan have positive bivirkninger, har det sine omkostninger. Det rejser spørgsmålet: hvorfor egentlig fagligt samspil – hvorfor skal det prioriteres så højt i forhold til andre gode sager? I det følgende vil jeg forsøge at besvare dette spørgsmål. Jeg vil ikke holde mig til officielle dokumenter som bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger, men mere frit og generelt spørge efter hvilke grunde der i det hele taget kan være til at satse på fagligt samspil, hvad enten de indgår i den officielle begrundelse eller ej. Det er vigtigt at man som lærer kan se en mening med det man laver, ud over at man er ansat og dermed formelt forpligtet til at gøre det. Der er ikke tale om at man skal identificere sig med et ideologisk projekt – det ville også blokere for den selvkritiske og realistiske indstilling som er nødvendig hvis samspillet skal lykkes. Men der er brug for en kvalificeret forståelse for det faglig samspils rationale. Ikke alle begrundelser er lige vægtige eller indiskutable, men tilsammen er de mere end tilstrækkelige, og selv om det faglige samspil unægtelig er krævende, er det ikke til at komme uden om.