Dette studium beskæftiger sig med ledelse af en særlig type of fentlige organisationer i en bestemt situation: Dets fokus gælder ledelse af den praktiske implementering af den dobbelte gymna siereform. Ikke desto mindre rummer det særlige afsæt en række træk af eksemplarisk karakter – dels for uddannelsesinstitutioner, dels for offentlige institutioner i almindelighed. Det er tilfældet, fordi denne reformimplementering – samtidig med at den er ganske unik dansk – kan ses som et fænomen, der relaterer til transnationale strømninger af uddannelsesmæssig karakter og af generel karakter for offentlige velfærdsinstitutioner. Det giver en række vilkår for ledelse, kendetegnet ved høj kompleksitet. Ofte vil ledere befinde sig i spændingsfelter, hvor man på den ene side kræver innovation og frodig fornyelse, og på den anden side – og samtidigt – forventer styrbarhed og kalkulerbarhed. Dette studium omhandler ledelse under et sådant vilkår, og det uddyber denne modsætning. Samtidig tager det som nævnt afsæt i en ganske særlig situation – den dobbelte gymnasiereform. Det konkrete afsæt gør deltaljeret analyse mulig og aktualiserer fremstillingen for dens primære målgruppe, gymnasieledere. Fremstillingen er anden del af den organisations og ledelsesanalyse, som jeg påbegyndte med Rektor tænker organisation (Raae 2008). Det spørgsmål, projektet stiller, lyder: Hvordan kan man be skrive, forstå og diskutere ledelsers måder at gribe implementeringsopgaven an på i forlængelse af den dobbelte gymnasiereform (indholdsreformen af 2005 og selvejereformen af 2007)? Spørgsmålet besvares ved teoretisk og empirisk analyse. Den teoretiske analyse tager sit overordnede udgangspunkt i insti tutionel teori om institution, organisation og forandring samt i teori om policy og policyimplementering med særligt henblik på reformer og uddannelsesvæsen. Den empiriske analyse er todelt – dels studiet af policyprodukt (reform) og proces, dels analysen af fire skoleledelsers forestillinger om den praktiske reformimplementering, de siden 2005 har været og stadig er i færd med som en væsentlig del af deres ledelsesopgave. Fremstillingen er disponeret i seks kapitler: Første kapitel in troducerer til problemstillingen ved at tage udgangspunkt i en fasemodel for reformimplementeringen, som beskriver det særlige implementeringsforløb for den dobbelte reform mellem konstruktion og realisering. Modellen beskriver et forløb, der i al sin sammensathed eksemplificerer implementeringsproblem stillinger, som behandles i de efterfølgende kapitler teoretisk og empirisk. Andet kapitel fremstiller projektets institutionelteoretiske referenceramme. Særligt har kapitlet fokus på begreber, der gør det muligt at beskrive institutioners transformation kendetegnet ved både stabilitet og forandring. Tredje kapitel går tættere på im plementeringsteori, herunder erfaring med policyimplementering på uddannelsesfelter. Synspunktet top down versus bottom upimplementering diskuteres sammen med nyere implemente ringsteoris hævden af, at reformer lige så vel handler om policy making som om policy remaking – dvs. implementering forstået som delvis reproduktion af allerede institutionaliserede mønstre og som en aktiv medskabelsesproces blandt de involverede. Fjerde og femte kapitel indeholder resultaterne af de empiriske analyser. Fjerde kapitel analyserer på baggrund af centrale tekster og tekster fra og samtaler med centralt placerede aktører den policy og policy proces, der ligger til grund for reformen. Analysen spørger til, hvordan man på baggrund af dens proces kan for stå dens kompleksitet – en kompleksitet, som allerede findes i indholdsreformen fra 2005, men som selvejefølge siden ‘sætter turbo på’. Netop de mange konkurrerende og konfliktuerende reformelementer synes at være et afgørende implementerings vilkår for det lokale implementeringsarbejde. Femte kapitel fremstiller resultaterne af analysen af de fire skoler på baggrund af interview og dokumentindsigt. Ud over nogle fællestræk – hvordan der sker en vis ledelsesmæssig centralisering og hvordan organisatorisk koordinerende elementer øges – viser analysen, hvordan to hovedmønstre kan rekonstrueres som sær skilte analytiske tendenser i måden, hvorpå implementeringen gribes an. Det ene mønster kaldes ‘implementering som mål’, hvor den nøjagtige reformimplementering er den forestilling, der er fremherskende. Det andet mønster kaldes ‘implementering som anledning’, hvor implementering ikke ses som et mål i sig selv men som en anledning til at forøge skoleorganisationens forandringskapacitet, dens strategiske kapabilitet. Det er to meget forskellige implementeringsforestillinger, som imidlertid begge kan retfærdiggøres af reformen. Sjette kapitel perspektiverer denne analyse af de fremherskende im plementeringsforestillinger i form af en ledelsesteoretisk skelnen. I kapitlet etableres denne skelnen ved begreberne transaktions og transformationsledelse. De to begreber diskuteres hver især og i forhold til hinanden. Også her kan begge begreber legitimeres i forhold til konkurrerende mønstre i den dobbelte reform. Det understreges, at skønt begreberne kan opstilles som analytiske modstillinger, viser empirien dog også, at de i den praktiske ledelseshverdag fungerer komplementært. Alt i alt leder analysen frem til en pointering af den særlige problemstilling for ledere af de moderniserede, offentlige insti tutioner: Ledelse bliver, som Dorthe Pedersen siger, diskuterbar (Pedersen 2004). Ledere kan i stadig mindre grad stive sig af ved at henvise til god ledelse – ledelse ikke mindst i ‘moderniseret’ offentligt regi er en modsætningsfuld sag, hvor den på den ene side skal bevise sig selv ved sin beslutningsdygtighed og på den anden side skal kunne retfærdiggøre beslutningerne ved at etab lere og kommunikere sit beslutningsgrundlag. Det forudsætter, at lederen bliver i stand til at overveje ikke blot sammenhængen i dagens og vejens beslutninger, men også deres sammenhæng med strømninger, der ofte lægger sig konkurrerende ind over institutionen fra forskellige sider. Det er til sådanne overvejelser, denne fremstilling skal bidrage.