Inklusion er et af voksenuddannelsescentrenes (VUC) opdrag på institutionsniveau og bliver dermed en del af klasserummenes DNA. Artiklen belyser – med bidrag fra et empirisk studie – hvordan lærere på VUC håndterer og oplever den påtvungne inklusionssatte ramme. Artiklen illustrerer, hvordan VUC’s klasserum fordrer konstant undervisningsdifferentiering og metodevariation, hvor lærerne påtager sig divergerende roller i bestræbelserne på at opfylde de mange behov. Men artiklen peger også på, at lærerne oplever dilemmaer manifesteret som afmagtsfølelser i et klasserum med voksne myndige borgere, der – i forlængelse af uddannelsernes bekendtgørelser – bør føres ud af deres selvforskyldte umyndighed.