I denne afhandling er temaet elevernes interesseudvikling gennem en faglig progression. Dette skal forstås således, at der frem til nu har hersket et dogme inden for interesseteori – både i teori og i praksis – om at interesse er understøttende for læring. Denne tilgang udfordrer jeg i denne afhandling, hvor jeg sætter læring som en præmis for interesseudvikling. Udgangspunktet er altså ikke det traditionelle, at det skal være interessant for at eleverne vil lære noget. Derimod er dette vendt om til et udgangspunkt der hedder, at eleverne skal lære noget, så de kan se det er interessant. Det er denne tilgang til interesseudvikling, som jeg sætter ind i en biologididaktisk og naturfagsdidaktisk kontekst. Dette gøres gennem en afklaring af de teoretiske syn på både læring og på interesseudvikling. Gennem disse syn udvikler jeg en ny teoretisk model for interesseudvikling, nemlig den positive feedback model for interesseudvikling (PFB-modellen). Denne model bliver derefter brugt som analyse redskab i en undersøgelse af elevers interesseudvik-ling i biologiundervisningen på det almene gymnasium (STX). I denne undersøgelse testes PFB-modellen som analytisk redskab. Resultaterne af undersøgelsen bliver derefter diskuteret, og der drages konklusioner og laves perspektiveringer.