"I denne artikel vil jeg analysere en case fra et observationsstudie af et møde mellem fire teamkoordinatorer i et handelsgymnasium, tre år efter gymnasiereformen trådte i kraft. Jeg vil stille spørgsmålet om, hvorvidt man kan lede uden at være leder, dvs. i hvor høj grad disse teamkoordinatorer faktisk kan siges at være i stand til at træffe beslutninger om og gennemføre noget essentielt sammen med deres studieretningsteam, eller om den reelle beslutningskompetence stadig ligger hos skoleledelsen og måske endda er blevet styrket gennem dannelsen af lærerteam. Den teoretiske ramme omkring min analyse er hentet fra forskningslitteraturen om metaforer i ledelse, herunder Alvesson & Spicer (2011). Den metafor, jeg finder mest dækkende for teamkoordinatorens funktion i det reformerede gymnasium, er - som ikke er leder, men en slags 'tilhænger', der fungerer som led i den interne kommunikation, krydser organisatoriske grænser og oversætter meddelelser. Det kan betyde informationstab, men også en strategisk 'reframing' af de budskaber, der bringes videre - og dermed også en indirekte organisatorisk indflydelse på det mikropolitiske plan. I det følgende vil jeg kort præsentere eksisterende danske undersøgelser af de aktuelle forandringer i retning af teamledelse. Undersøgelser der tyder på, at det ikke kun er lovgivningen omkring team, der er tvetydig, men at også lærerne selv har en ambivalent indstilling til at påtage sig de nye ledelsesroller. Eksempelvis omdøbes en teamleder til det mere afdæmpede teamkoordinator. Herefter kommer en introduktion til de teorier om ledelsesmetaforer, jeg efterfølgende vil bygge en caseanalyse på, inden den afsluttende diskussion om muligheder og begrænsninger i teamledelse, som den fungerer i gymnasiet i dag."