En gruppe gymnasieelever er lettede over at vide, at deres lærere ikke vidste, hvad de ville, dengang de selv stod med studenterhuen i hånden. Mange unge har nemlig en forestilling om, at vejen gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, er en snorlige vej, der i høj grad bestemmes af, hvilke karakterer man får i gymnasiet. Det er sådan nogle forestillinger karrierelæring i gymnasiet skal hjælpe til med at nuancere. Karrierelæringen adresserer og bearbejder de unges tilgange, erfaringer, valg, refleksioner, forventninger osv. i relation til deres forløb i og gennem uddannelse, hvilket har stor betydning for eleverne. I denne rapport præsenteres resultaterne af en række forsøg med karrierelæring i gymnasiet og helt overordnet peger undersøgelsen på, at unges uddannelsesvalg og forhold til uddannelse er spændt ud mellem uddannelse som nødvendighed og uddannelse som interesse. Karrierelæring gør en forskel for eleverne der, hvor aktiviteterne er indrammet af refleksioner før, under og/eller efter aktiviteterne. Aktiviteterne i sig selv giver faktuel viden og information, men fører i begrænset omfang til karrierelæring. Det er, når aktiviteterne ’pakkes ind’ i refleksions- og dialogprocesser, at eleverne får mulighed for at koble de erfaringer og den ny viden, de tilegner sig gennem aktiviteterne, til deres egen proces.