"Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge, hvorledes lærernes arbejdstid fordeler sig på konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet undervisning, forberedelse, pauser mv. Herudover har det været hensigten, at undersøgelsen foruden at tilvejebringe et datamateriale til brug ved overenskomstforhandlingerne 2008, også skal tilvejebringe et datamateriale, der efterfølgende kan anvendes af institutionerne med henblik på at identificere og udbrede gode eksempler på lokalaftaler mv., der understøtter høj undervisningskvalitet og god ressourceudnyttelse. Dataindsamlingen i forhold til kortlægning af lærernes arbejdstid blandt de almene gymnasier er foretaget af Undervisningsministeriet. Undersøgelsen er foretaget blandt 30 tilfældigt udvalgte institutioner. Institutionerne er udvalgt af Rambøll Management. Ministeriet har bedt de udtrukne institutioner indsende årsopgørelser for den senest afsluttede opgørelsesperiode1 på samtlige lærere samt tre elektroniske filer indeholdende oplysninger om lærernes arbejdstid. Undervisningsministeriet har endvidere indsamlet lokale arbejdstidsaftaler på de udvalgte institutioner. Lokalaftalerne og materialet vedrørende lærernes arbejdstid er efterfølgende blevet overdraget til Rambøll Management. Herudover er der gennemført interview med ledere på de gymnasier, som indgår i kortlægningen. Interviewene er gennemført af Rambøll Management. Kapitel 2 indeholder en nærmere redegørelse for den anvendte fremgangsmåde. Dataindsamlingen er foregået i perioden maj – august 2007. I kapitel 2 redegøres for udvælgelsen af institutioner, valg af metode til dataindsamling samt fremgangsmåde og valg af analyser. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af de forhold i de centrale og lokale arbejdstidsaftaler, som er af afgørende betydning for den lokale ledelses muligheder for at tilrettelægge lærernes arbejdstid. I kapitel 4 følger en analyse af lærernes arbejdstid, herunder hvorledes arbejdstiden fordeler sig på konkrete arbejdsopgaver som fx undervisning, forberedelse og øvrige opgaver. I kapitel 5 præsenteres ledernes vurdering af deres handlemuligheder i forhold til at allokere og omallokere lærernes arbejdstid til forskellige formål. I kapitel 6 gives en samlet vurdering af ledernes handlemuligheder og aftalernes fleksibilitet og deres muligheder for at understøtte undervisningens kvalitet og god ressourceudnyttelse."
Forskningsdatabase
Tilbage
Abstract
Fakta
Titel
Kortlægning af lærernes arbejdstid på de almene gymnasier
Forfatter(e)
Rambøll Management
Udgiver
Rambøll Management for Undervisningsministeriet
Udgivelse
Genre
Rapport
Omfang, antal sider
30
Udgivelsesår
Udvikling, ledelse og lærerprofessionen
Nyt fra Gymnasieforskning
Få Nyt fra Gymnasieforskning direkte i din indbakke.
Du får:
- Oversigter over den nyeste forskning i vores database indenfor netop dine fag og interesseområder
- Nyheder om vores magasin, podcast, konferencer og nye tiltag
Er du ansat på en institution, der abonnerer på Gymnasieforskning, kan du, ud over Nyt fra Gymnasieforskning også få adgang til magasin-arkivet online, ved at logge ind eller oprette en bruger-profil.
Ups. Der er gået noget galt. Opdater siden og prøv igen.
Seneste magasin
Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis
Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.