Forskningsdatabase
Abstract

Mellem Bagenkop og Harboøre handler om unge fra udkantsområder i Danmark og deres forhold til uddannelse i almindelighed og de gymnasiale ungdomsuddannelser i særdeleshed. Bogen består af en forholdsvis udførlig indledning til hele problemstillingen, tre hoveddele og en konklusion. I det følgende vil vi kort give et resumé af bogens indhold samt fremlægge en række kort formule rede konklusioner, som kan give læseren en fornemmelse af, hvilke resultater vi er nået frem til. De konklusioner, der her fremlægges, udfoldes yderligere i bogens afsluttende konklusion. Resumé I bogens indledning præsenteres forskningsprojektets design, empiri og metode. Desuden indkredses projektets problemstilling i relation til udkantsunge og uddannelse i udkanterne. DEL I, De unges perspektiv, består af to kapitler og er bygget op omkring 77 interview med udkantsunge, som fortæller om deres familie, interesser, holdninger og forhold til uddannelse. Som analytisk redskab benyttes fire idealtyper, som gør det muligt at kondensere nogle grundelementer i de unges måde at positionere sig på. Vi kalder disse idealtyper hjemmefødningen, selvbyggeren, opdageren og nomaden. Med de fire kategorier peger vi på forskel 10 Mellem Bagenkop og Harboøre lige måder, hvorpå unge fra udkantsområder forholder sig dels til feltet mellem det lokale og det globale, dels til feltet mellem det individuelle og det kollektive. Vi viser, at de unges oriente ringsmåder har stor betydning for deres måde at forholde sig til uddannelse og fremtidigt arbejde på. DEL II, Skoleperspektiver, består også af to kapitler. Her rettes søgelyset mod ni gymnasieskoler, hvor vi har talt med ledere og vejledere om forhold, der relaterer sig til udkantsunge og til at drive skole i et område, som enten ligger i en udkant eller har elever, hvoraf en stor del kommer fra udkantsområder. Vi ser bl.a. nærmere på, hvordan skolelederne vurderer gymnasiets mulig heder for at tiltrække unge i udkanterne, hvordan de opfatter deres elevers problemer og ressourcer, forholdet til grundskolen og lokalområdet samt problemer med bl.a. transport og lærer rekruttering. Kapitlet handler også om ledernes syn på fusioner i et udkantsperspektiv. DEL III, Læringsperspektiver, består af et enkelt kapitel. Med udgangspunkt i de empiriske analyser fremlægges et teoretisk perspektiv på undervisning og læring. Formålet med kapitlet er at skabe en teoretisk trædesten for mere praktiske ideer til, hvordan man kan imødekomme unge med andre forestillinger om viden og læring end dem, som findes hos den gruppe elever, som de gymnasiale uddannelser normalt appellerer til. Rapporten afrundes med en konklusion og en række konkrete ideer til, hvordan man kan gøre ungdomsuddannelserne mere attraktive for udkantsunge

Fakta
Titel
Mellem Bagenkop og Harboøre– elevfortællinger fra danske udkanter
Forfatter(e)
Steen Beck og Aase B. Ebbensgaard
Udgiver
Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet
Udgivelse
Gymnasiepædagogik Nr. 75
Genre
Forskningsrapport
Omfang, antal sider
294
Udgivelsesår
2009

Seneste magasin

Magasin #34

Magasin #34

 er ude nu

Relationer er afgørende for elevers trivsel og læring. Men hvor meget af sig selv skal man give? Fokus på det meningsfulde, men også svære relationsarbejde.

Læs desuden om
Det tænkende klasserum AI - eleverne ved godt, når det fremmer læring
Magasin #33
Magasin #32
Magasin #31
Magasin #30
Magasin #29
Magasin #28

Viden, der inspirerer og kan bruges i praksis

Tegn abonnement på vores magasin Gymnasieforskning og få den nyeste forskningsviden om de gymnasiale uddannelser – direkte målrettet undervisere og ledere i gymnasiesektoren.