Dette etnografiske studie undersøger modstand og tilhørsforhold blandt farvede elever på et overvejende hvidt dansk forstadsgymnasium. Med fokus på deres forsamling omkring en sofa i skolens raceopdelte cafeteria udfordrer denne undersøgelse politiske diskurser, der indrammer farvede studerende som selvsegregationistiske. Ved hjælp af rumlige rundvisningsinterviews og etnografiske observationer nuancerer denne artikel elevernes modstand og fremhæver hverdagspraksisser med samfundsopbygning og institutionel kritik som omsorg. Sofaen i kantinen er et symbolsk sted for tilhørsforhold og støtte, hvor farvede elever artikulerer operationaliseringen af race og hvidhed i skolen. Centralt i denne analyse er hooks' (1990) begreb om hjemsted, der indrammer sofaen som et sted for relationalitet og fælles produktion af viden. Papiret understreger de studerendes handlekraft i at kritisere strukturel racisme i uddannelse, og giver indsigt i begrænsningerne ved institutionel (pleje) praksis og dermed kontrerer bidrage til viden om inkluderende skolerum fra elevernes perspektiv.