Denne afhandling har litteraturpædagogisk formål. Ved den pædagogiske metode i tekstarbejdet opnår jeg et nyt mål: Tale om sproget selv. Det foregår ved fremførelser af tekst og dialog om tolkning af teksten. Studiet af hvad vi siger og gør, bliver studiet af sproget i poesien, således at det er vores egne bevægelser, handlinger og lyde der verificerer betydningsdannelsen for os i teksten. I afhandlingen opstilles desuden metode for litteraturlærerens undersøgelse af og refleksion over klassedialog vha. en dynamisk sprogbrugsmodel. Samtidig diskuteres poesien fra versifikations- og sprogfilosofisk perspektiv, idet jeg giver en ny rytmisk-semantisk læsestrategi og redegør for sprogets rytme ved beskrivelse af fire grundlæggende bevægelser. Forslag til undervisningsmetoden er foretaget på baggrund af min eksperimentundervisning i en første og anden gymnasieklasse med analyser af en udvalgt case fra en undervisningslektion.